Dilemma – eller måske bare luksusproblem

Efter en morgentur i haven med mit fantastiske nye kamera (Olympus tough 8010 – super lækkert vandtæt og slagfast digitalkamera) er jeg virkelig i et dilemma, for så mange fantastiske billeder – og hvad skal man nu vælge. Næste tanke – det er vist længe siden, jeg har vist drivhuset frem. Så det skal I da se. Der er mange lækkerbiskner i drivhuset lige nu.

Sidste år fik jeg mit skønne drivhus – det er fyldt med pelargonier blandt andet Pelargonie fragrans, Pelargonie appleblossom orbit og Pelargonie blueberry ripple (de 2 sidste har jeg selv forspiret, de ses på de 2 nederste billeder i collagen) . Jeg er også i gang med at lave en lille opstammet Rosmarin – egentlig bare en plante købt i Netto, som er blevet udvalgt med omhu og trimmet meget kraftigt til.

Og selvfølgelig intet drivhus uden en rigtig smuk Dronning Ingrid Pelargonie – den har allerede vokset sig kæmpe stor og står med et utal af smukke fine sartelyserøde blomster.

Vi har en del forskellige grønsager i drivhuset, de fleste har jeg forspiret selv, for vi synes vi får mere spændende og sunde planter på den måde. I år prøvede jeg med en købt melon – den levede fuldt op til min skepsis over for købte planter – den er død efter et meldug angreb, der end ikke ville bukke under for kemikalier. De første agurker er høstet, en det varer lige en stund inden tomaterne er klar – herunder kan I se en collage af de smukke grønne frugter.

Vi har den lækre bøftomat Yellow brandywine, de små Yellow pear, blommetomaten San marzano i mini udgave, cocktailtomaten Sungella og cherrytomaten Supersweet – uhm… tænderne løber helt i vand, når jeg tænker på hvad vi har i vente. Tomaten er min absolutte yndlingsgrønsag.

Vi har selvfølgelig også agurker i massevis – men en sidste ting I lige skal se er min Aubergine, som virkelig giver gas og fylder drivhuset med blomster og masser af grønt løv.

Nu vil jeg nyde resten af dagen – turen skulle egentlig gå til en rosenplanteskole, som jeg har opdaget her i nabolaget, mon solen titter frem igen, så det bliver vejr til det?

Dette indlæg blev udgivet i Drivhuset. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Dilemma – eller måske bare luksusproblem

  1. Ungersvenden skriver:

    Hej!

    Ej, hvor fantastisk med sådan en drivhus! Jeg elsker aubergine – held og lykke med frugtsætningen!

    – Ungersvenden

    P.S. Besøg evt. min blog på http://ungersvenden.blogspot.com/

  2. Mette skriver:

    Hej Ungersvend

    Tak for kommentaren – drivhuset er virkelig en vidunderlig gave fra min kæreste. Jeg slår selvfølgelig gerne et smut forbi din blog ;o).
    Mette

Skriv et svar til Ungersvenden Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *