En aften i det grønne

Så en helt almindelig tirsdag er da perfekt til en tur i haven. Manden påbegyndte at kante området omkring højbedene med herregårdsten, de ligger i niveau med græsset, for det er dejligt nemt, når græsset skal slås. Jeg ilede til og fra med grus, sten og andre små ting – for det er jo med at holde rytme og kadence, når nu der er fuld fart på.

Det ses tydeligt, at alt måleudstyr var kørt i stilling, så der er ikke nogen slinger i valsen her…. og det er ligesom jeg har drømt om. Som I kan se tager myntebedet efterhånden form, og der er allerede fuld fart på planterne. Der flere forskellige slags mynte; marokansk mynte, æblemynte, chocolade mynte og et par ukendte fra en bekendt haveveninde – jeg forestiller mig at plukke løs og hakke og snitte i lange baner, men jeg nænner det ikke lige nu, planterne skal lige komme rigtig godt fra start.

Der er som sagt fuld fart på projekterne – i det tidlige forår satte jeg mig for at lære noget nyt omkring formering af planter. Jeg har en rigtig god ven som er gartner, han kan et par fif eller 3, som jeg tit har glæde af. Denne gang satte vi os for at pode æbletræer – vi har begge masser af plads (mig i Sverige og Lars ved sit sommerhus). Da jeg i efteråret var på besøg på Pometet (KVL’s samling af frugttræer og buske) forelskede jeg mig i et dejligt spiseæble – Karen Blixen, det måtte jeg bare eje. Så Karen Blixen var først valg, men det blev også til en masse cidertræer, Mutzu, Gråsten, Aroma, Martha og mange flere.

16 fine træer til mig og en stak til Lars blev det til. Jeg er ualmindelig stolt over vores allerførste og meget vellykkede forsøg – jeg kan næsten ikke vente med at sende hele flokken til Sverige, hvor der blandt andet skal laves en lille cider-lund.

Ikke nemt at fange podestedet med en mobiltelefon, men I kan sikkert godt fornemme at faktisk ser helt perfekt ud.

Ja… nu er det hele ikke projekter, selvom der for tiden er fart på. Faktisk står en af mine ynglings roser i fuld flor – Rose de rescht er virkelig en dejlig duftende skønhed.

Herunder er Rose de rescht smukt akkompagneret af Cirsium rivulare ‘Antropurpureum’ – en skøn rød tidsel (i øvrigt 2 små planter sat sidst år – ja der er fuld fart på tidslen).

Ja… arbejdet fortsætter for der er en større havefest i sigte om mindre en 14 dage – så vi er kun lidt presset af tiden.

Udgivet i Haven |

Der arbejdes….

… og det kan godt tages bogstavligt. Faktisk arbejder vi på kryds og tværs af haven, for vi har mange projekter i gang for tiden. I har allerede set lidt til mine fantastiske nye højbede, som ikke er helt færdige endnu. Ja hvorfor så gå i gang med noget nyt, jo vi mangler jord. Så pt. flytter vi jord rundt i haven. Planen er en lille terrasse foran drivhuset med masser af krukker og middelhavsstemning, rundt om højbedene skal der kantes med herregårdssten og køres mere granit på og sidste men ikke mindst skal vi lave et længe savnet rigtig udekøkken.

Weekenden er gået med at grave ud foran drivhuset til min lille middelhavsinspireret terrasse. Jeg forestiller mig et væld af krukker med krydderurter, oliventræer, lidt blomster og måske prydpære. Ja billedet står klart – men der er lidt vej igen….

Sådan så det ud i går eftermiddags – ja, der er virkelig lang vej igen. Det regnede i dag tæt det meste af formiddag også en del af eftermiddagen, men ind i mellem blev der gravet. Thomas gravede videre på en brønd, så vi kan dræne drivhuset, når der er skybrud – du kan lige ane brøndrøret ved siden af vandkanden. Jeg fik så æren af at grave løs på den kommende terrasse. Nedenfor kan du se, hvordan vi flytter jorden over i nærheden af højbedene – området skråner meget og rettes op.

Der køres masser af jord på, for hvorfor ikke bruge det dyrebare muld til at rette græsplænen af. I baggrunden løber Thomas rundt med pladevibratoren – ikke ligefrem en nem opgave i den våde jord, faktisk ville den ikke køre fremad, men det havde min snedige mand selvfølgelig en løsning på.

Der blev fundet en gammel stump vandslange, så kunne den vrangvillige pladevibrator nemlig trækkes rundt. Stampet blev der, det hele blev beklædt med en kraftig fiberdug før granitten blev kørt på. Og så var det tid til at skovle og rive.

Jeg har ikke tal på, hvor mange trillebør-fulde der blev kørt på, men mange – og armene er efterhånden virkelig lange. Der kom et rigtig tyk lag på, og så gik manden igen i gang med at pladevibrere det hele, for det skulle jo gerne blive et fast underlag.

Der mangler selvfølgelig finish, men den lokale flisemand havde udsolgt af gyldenmix herregårdssten, som vi har brugt i resten af haven – dem vil vi kante terrassen og højbedene af med. En lang weekend er ved at være overstået, nu mangler der næsten kun planterne… og billedet er min skønne terrasse står helt klar for mit indre øje.

Udgivet i Haven |

Jeg kender den yndigste have.

Som I sikkert ved, så er jeg medlem af bestyrelsen i Haveselskabet – både i Roskilde-Køge, men faktisk også i Hovedbestyrelsen. Sidst vi havde generalforsamling kom der et enkelt nyt medlem ind, – og Birgittes have havde jeg endnu ikke set. Så da vi skulle til bestyrelsesmøde i tirsdags var jeg rigtig spændt…. og jeg blev ikke skuffet.

Det syn der mødte mig var det yndigste syn – en romantisk have, som Birgitte påbegyndte i 2001.

Fra den ene ende af haven går den skønneste sti op i mod huset, den er kantet med et flor af Alchemilla mollis, masser af selvsåede Akeleje – i højden er der roser og frugttræer… og meget meget andet. På den ydre kant kan du ane et par jernpinde, det er et lille hjørne af Birgittes dahliabed, der løber langs hele stien på begge sider.

Haven stod i fuld flor da vi var på besøg. Hjørnet med Dronningebusken var fantastisk smukt og frodigt med masser af Achemilla mollis, den smukke Rose de recht, klematis og meget andet.

Den smukke Prinsesse Alexandre klematis slangede sig i godt selskab med Akeleje, der passede perfekt i farven. Birgittes mand havde lavet fine stativer og blomsterkasser, så både Klematis og Akeleje havde det perfekt.

Det var fuld gang i eksperimenterne. Pladsen i haven bruger Birgitte helst ikke til grønsager, men derfor fylder de alligevel lidt hist og pist. Det store drivhus rummer masser af tomatplanter, chili, pelargonie, blomster, små træer og meget andet – ærgerligt at jeg nød det så meget og glemte at skyde et billede, for det er et virkelig skønt drivhus. Tilgengæld faldet jeg for ideen med murebaljer og hessian i metermål. I murebaljer beklædt med hessian vokser Birgittes køkkenhave – bønner, kål, gulerødder, rødbeder…. etc.

Måske det kunne være en ide til dig – der måske heller ikke vil ofre den skønne havejord på køkkenhave. I et hjørne stod kartoflerne klar i sække lige beregnet til formålet – jo det er kun fantasien der sætter grænser.

Skøn skøn kombination….

Der var også plads til form klippede udtryk ved spisepladsen.

Jeg har selvfølgelig taget mange flere billeder, men jeg vil slutte af med et langt dragende kig ind i haven…

Jeg lover, at næste indlæg bliver fra min egen have – her er så mange projekter i gang. Rigtig god weekend derude i blogland.

Udgivet i Haven |

På besøg i Smørmosen

Jeg har det med at snakke en frygtelig masse, når jeg er til repræsentantskabsmøde i Haveselskabet – de sidste par gange har jeg talt med Jens Juhl. Jens Juhl har en fantastisk kolonihave sammen med Sølva – Slottet i Smørmosen. Vi har flere gange talt om, at jeg lige skulle forbi – og i søndags blev det endelig til noget.

En blæsende men dejlig dag i Smørmosen blev det til – det er her Jens og Sølva bor hele sommeren.

I må da medgive, at det er ren idyl. Der er smukke kombinationer af stauder – der lige matcher slottet, herunder pæoner, porcelænsblomst og matchende husløg.

Men når det nu lige er Sølva og Jens jeg har valgt at besøge, så er det faktisk ikke på grund at de skønne stauder, men alt det andet de kan. For i kolonihaven er der ikke den mindste smule græs tilbage, det meste er udlagt i højbede, drivhuse, drivbænk, hønsehus, havedam og selvfølgelig i en hver så blomsterfyldt have er der bistader – måske jeg også skulle nævne at Slottet i Smørmosen selvfølgelig er ganske økologisk. Min tanke var at hente inspiration til mine egne højbede, for der er Jens og Sølva eksperter.

Alle steder i haven er der større eller mindre højbede i en rigtig god kvalitet. De er alle helt blanke, når de sættes i jord – og efter lidt tid bliver de smukt anløbne af rust. Rusten, som jo egentlig er et tegn på nedbrydning, har den gavnlige effekt, at snegle ikke gider kravle op til godbidderne i højbedene.

På billedet her over ser du til venstre løg og hvidløg, der er godt på vej i en blandingskultur med gulerødder. Løg og hvidløg udsender en duft, der holder gulerodsfluen væk – den bliver forvirret af duften. Hvidløg er også rigtig god blandt jordbær og meget andet, for den hjælper blandt andet med at holde svampesygdomme væk. Jens og Sølva har mange gæster i haven, og specielt fugle (der spiser insekter) er meget velkomne, men af og til tager de sig lidt for kærligt at det grønne. Fuglene er helt vilde med bladbeder, som her dækkes med lidt hjemmegjort beskyttelse. Sammen med bladbederne er der sat forskellige kålplanter – du tænker nok sikke en masse ukrudt mellem de kålplanter, men det er ganske bevidst, for når man dyrker økologiske og gerne vil gøde jorden, så må der grønt gødning til. I mange af højbedene sås der honningurt, hvid kløver, blod kløver og andre spændende sager, der på hver sin måde jordforbedrer og binder kvælstof i jorden, så den efterfølgende kultur får de bedste vækst forhold.

Jens og Sølva går op i at anvende alle ressourcer, der er tilstede – og gerne genbruge materialer, hvis det er muligt. Det nyder alle chilier godt af, for Jens har bygget en mistbænk af en kuppel til et gammelt tagvindue og lidt lecablokke – om natten lukkes kuplen, så der passes godt på de små planter. Krukken på det nederste billede er en Vietnamesisk vandkrukke, den bruges til vandreservior, når der kommer store mængder vand fra oven. Jeg kunne har taget mange andre billeder af vandopsamling, for der er både forskellige regnvandstønder og palletanke, men denne er dog den smukkeste. Jens og Sølva opsamler optil 2500 l vand, så der er masser og vande med, når en tør periode rammer haven.

I kan nok godt fornemme, at jeg havde en fantastisk formiddag hos Sølva og Jens, som er ualmindelig gæstefrie. Jeg har stadig masser af billeder og masser historier, men for at det ikke bliver for langt vil jeg smide et sidste billeder, for Sølva og Jens er også forfattere til 2 gode bøger….

Hvis du skulle få lyst til et besøg på Slottet i Smørmosen, så ved jeg, at Jens og Sølva gerne efter aftale byder inden for – du kan fange dem her.

Til sidst vil jeg bare sige – tak for kaffe til Sølva og Jens.

Udgivet i Haven |

En dag i Sverige

Det er ved at være et godt stykke tid siden, vi sidst var forbi Sverige. Vejrudsigten lovede i går regn hele dagen – både i Havdrup og i Linderöd, men der var ingen vej uden om, der var planter, der skulle i jorden. Da jeg kørte over broen, blev jeg mødt at dette billede – ikke ligefrem indbydende….

Da jeg landede i Linderöd strålede solen – og det forsatte den med hele dagen, kun afbrudt af en buldren i det fjerne. Hvor heldig kan man lige være.

Nu sagde jeg jo, at det er længe siden vi sidst var på de kanter – og det kan man vist godt sige, at haven bar tydeligt præg af. Pyha, der var brændenælder til op midt på låret i den ene ende af haven. Der var ikke andet at gøre, at sparke liv i græsslåmaskinen. Det lykkes efter en del desperate forsøg. Herunder kan du se et før og efter billede af Rhododendron hjørnet, det taler vist sit eget sprog.

Det er vist også ganske tydeligt, at solen fra første til andet billede har flyttet sig markant – jeg slog græs i 4 stive timer, det kan godt mærkes i kroppen i dag. Ud af alt græsset dukkede denne fine skønhed op.

Det gør da bestemt, at det var alt besværet værd. Jeg drømmer, at mine 7 Rhododendron en dag bliver til min egen lille Rhododendron skov – de findes flere steder i området omkring vores lille sted, så med tiden er jeg sikker på det lykkes.

Al tiden blev ikke brugt bag grønthøsteren, jeg skulle også plante nye himmerigsmundfulde, for i Sverige planter jeg næsten kunne spiselig sager. I går blev der planter min store vinrabarber, der i den grad er for stor til min lille have i Havdrup. I samme lille bed blev det plantet 2 store hindbær, som allerede var på vej med små bær. Ved blommetræerne plantede jeg endnu en ribs, en kæmpe ‘Hvid kirsebærribs’ – uhm en lækkerbidsken. Det sidste jeg satte i jorden var en gammel clematis arvet fra svigermor, der var blevet træt af den. Jeg synes det var synd at smide så stor en plante ud, så den er nu flyttet til Sverige. Jeg havde egentlig ikke noget stativ til den, så der blev bygget lidt ud af de for håndværende materialer….

…. 3 pinde og lidt hampegarn.

Tiden fløj af sted – pludselig var klokken mange. Aftensmaden blev glemt, det kan jo ske, når man er alene på tur. Det blev en dejlig dag – lige hvad jeg trængte til.

 

Udgivet i Haven |

Det nye højbed – del 2

Der er fuld fart på i haven – for de nye højbede skulle jo gerne være færdige. Vi knokler, for det kribler i fingrene for at få frøene i jorden.

De lækreste bede er her over ved at tage form – ah… i friskt duftende lærketræ, der gerne skulle være både holdbart og perfekt i forhold til begrænset vedligehold.

Hele pinsen har vi knoklet for at for den nye mini køkkenhave på benene – det er blevet til 2 ture i Bauhaus, der skal jo både materialer og masser af jord til, når sådan et par bede bliver til og efterfølgende gøres såklare. Vi blev færdige, det færdige resultat ser sådan her ud.

2 flotte bede er det blevet til. Det store blev sået til sidste weekend, der er allerede fuld gang i spiringen – det mylder frem med løg, hvidløg, etageløg, skalotteløg, gulerødder, radiser, 7 forskellige slags salat, ærter, bønner… ja jeg kunne blive ved. I det smalle bed om mod terassen blev der i dag sat frilandsagurker, squash, appelsintagetes og grønne asparges – og i drivhuset er der forskellige kålplanter på vej. Jo så dan et lille stykke jord kan blive til meget. Nu tænker du sikker, hvad pokker er de to totempæle til …. Thomas er ølbrygger og dykker selv humle, så op af disse skal der vokse dværg humle Prima Donna – en yderst aktiv plante. Mellem de 2 stolper er der sat et pæretræ, Conference, der skal espalieres med tiden. Under pæren er der sat mynte, Marokansk mynte og æblemynte, der skulle gerne kommer flere varianter til.

Humlen vokser på et sindigt system af hampesnore, og ja – den skal nok nå toppen uden problemer. Når der skal høstes klippes snorene ned, så er det nemt at høste humlekopperne. Det ser endnu lidt ufærdigt ud, for hele området skal kantes af med granitskæver og herregårdssten – det må være del 3.

Da vi alligevel var af sted og hente jord, tog vi lidt gødet spagnum med til hostabedet. Det blev straks kantet af og ud kom jorden. Det lille bed med kattetræet begynder at tage sig godt ud.

En bestemt plante er Thomas ynglingsblomst i haven, den skal da lige med, for Thomas har om nogen knoklet i denne pinse – TAK.

 

Udgivet i Haven |

Det nye højbed – del 1

Der er fuld fart på havens nyeste projekt. Vi er i gang med at bygge højbede foran terrassen – for jeg er vild med tanken om selvforsyning. Nu er det ikke fordi mine komme højbede kan dække hele vores behov for grønsager, men sammen med drivhuset kommer det til at gøre en forskel.

Det startede sådan her….

Thomas har haft det helt store udstyr rullet ud, så et kedeligt stykke græs kan blive til et lækkert højbed i lærketræ. Der har været fart, for den min kære mand har godt kunnet mærke, at det har kriblet i mine fingre. I dag blev første etape overstået. Bedet skulle fyldes med jord – det trak lidt tænder ud, men resultatet blev perfekt.

Jeg måtte straks i gang med at så og plante. Fra drivhuset kom der straks 3 forskellige salater – lige klar til udplantning. Der blev sat masser af løg, forårsløg, gulerødder, radiser, hvidløg, etageløg og aspargesærter… meget mere er på vej.

Kan man være mere glad – når har fået det perfekt højbed med sivevanding og klatrestativer til aspargesærter og min favoritbønner Blauhilde. Måske du har lagt mærke til, at der er gravet af langs bedet – når vi når i mål er der stier rundt om det hele. Mon ikke I godt kan forstå, at jeg næsten ikke kan vente med næste etape af højbedene?

Udgivet i Haven |

En skøn dag i haven….

Det er ved at være længe siden, jeg sidst har været på banen – men weekendens havehygge har kaldt trangen til at skrive frem igen… plus jeg i lørdags på plantemarked i Køge mødte Lavendelpigen og Marlene fra Staudefeen.

Ja lørdag gik som sagt med plantemarked i Køge, jeg er bestyrelsesmedlem i Haveselskabet, så jeg var selvskrevet til stå på vores stand. Piv koldt og meget stormomsuset, men hyggeligt var det. Der blev købt lidt lækkerier med hjem – både fra Staudefeen og flere af de små boder.

Det her var med hjem i poserne:
Echinacea purperea ‘Coconut Lime’
Thalictrum delavayi ‘Album’
Verbena bonariensis – kæmpe verbena (et must hvert år)
Aquilegia viridiflora (en lille skøn akeleje)
Achillea millefolium ‘Anthea’
Mini hosta – navnet husker jeg ikke lige, men en fin gul-grøn sag.
Løvstikke
og etageløg.

Puha… det ser da egentlig ud af den del – alt er allerede i jorden, men mange blomster er der ikke lige pt. Så derfor får I lige et par stemningsbilleder fra haven her til aften.


Den skønne tulipan ‘Queen of the night’ akkompagneres af en Geranium pheum og hist og pist en fin lyserød forglemmigej – en flot kombination. Mon der er nogen, der ved, hvilken Geranium pheum der er tale om – den er arvet og bredder sig lystigt.

Jeg elsker simpelthen de skønne små hjerter – Løjtnanthjerte – Dicentra spectabilis. Når nu man elsker disse små fine hjerter, så må man da også eje den i hvid….

Dicentra spectabilis ‘Alba’ – den er helt ny. Er den ikke fin.

Et sidste billede – dagen bedste ide. Når man har en lille have, er det ikke nemt at holde de meget aktive jordbærplanter i ave. Konsekvensen blev, at de flyttede over i krukker, så bliver det snart tid til små røde godbidder.

En skøn weekend er forsvundet… en masse er nået.

Udgivet i Haven |

Når resterne skal bruges op – og skøn pizza opstår.

Der er 2 måder jeg næsten altid kan anvende kødrester på – enten i en tortilla eller på en hjemmelavet pizza. Begge dele er en smule vanskeligt, når man ikke kan tåle ret mange forskellige meltyper, men men… det skal ikke have lov at stoppe mig. Tortillaen kan i øvrigt afløses af et lækkert kålblad – dejlig sprødt og lige i min smag. Nok om det for dette indlæg skal nemlig handle om min hjemmelavede pizza.

Basis – ja det er selvfølgelig dejen
Det mest basale er selvfølgelig dejen – for den skal efter bagning være sprød og lækker og med masser af smag. Jeg har eksperimenteret mig frem til en kombination af kamut og rug til dejen, det giver en sprød bund – og rugmelet giver den skønneste smag i pizzabunden. Lidt Nordisk inspireret, som jo i øvrigt er meget oppe i tiden.

Til 2 portioner dej (der fylder en firkantet størrelse bagesten), skal du bruge:

25 g gær
2 dl lunken vand
1 tsk sukker (el. sukrin som jeg bruger)
1 1/2 spsk olivenolie
1/2 tsk salt
225 g kamutmel
75 g rugmel
+ lidt kamutmel til udrulning af dejen.

Gæren opløses i vandet, de resterende ingredienser tilsættes – og dejen æltes godt igennem, meget gerne på en røremaskine. Dejen hæver i mindst 1 time. Er du i rigtig god tid, kan du med fordel reducere gæren til maks. 10 g og koldthæve dejen 12 timer – så bliver det til fastfood, når først pizza’en skal laves.

Tomat og ost skal der til….
Når dejen er rullet ud til en passende størrelsen, ja så er det tid til tomatsaucen, som her i huset altid er hjemmegjort. Jeg plejer at lave en gigantisk portion, som jeg krydder med hvidløg, løg, masser af oregano, frisk stødt peber, måske et skvæt rødvin, salt og hvad jeg ellers finder på. Du har sikkert din helt egen favorit. Når den er kogt godt igennem, blender jeg den og hælder den på glas, som jeg henkoger. Så er der altid hjemmelavet tomatsauce til pizza og andet godt – det er da fastfood, når først forarbejdet er lavet.

Osten – ja denne gang blev det en revet version, men ren luksus er frisk mozzarella skåret i tykke skriver marineret med lidt olie, rosmarin og masser af frisk stødt peber…. bare et par timer. Osten smuldres ud over tomatsaucen INDEN fyldet lægges på – inden er meget vigtigt, for ellers bliver pizzaen bare gratineret og fyldet kogt… og det er bestemt ikke meningen.

Fyldet – kreativitet lønner sig.….
Det er her resterne kommer ind, for gode rester kan altid bruges på en pizza. Jeg bruger rester af kylling, lam, oksekød, flæskesteg – hvad end jeg lige har til overs. Ofte marinerer jeg det med oliven olie, hvidløg, peber, salt – og måske lidt revet citronskal.

I går havde jeg ikke lige rester, men stegte noget kyllingebryst med masser af krydderier, fandt nogle skiver chorizo i køleskabet og skar nogle skiver af den hjemmerøgede filet. Det kunne også have været en serano skinke, røget mørbrad, skiver af god pølse – eller hvad der lige er din favorit.

Der er også altid grønsager på vores pizza – gerne i tynde tynde skiver, de bliver lækre og sprøde, når pizzaen bliver bagt. I går var det tynde skiver squash vendt i ganske lidt olivenolie, så de steger og ikke koger. Der er altid peberfrugt i en eller anden variant på mine pizzaer – enten rå eller grillede. Det sidste kan varmt anbefales – dejlig sødme.

Det ser lovende ud – pizzaen før den røg en tur i weberen. Vi griller altid pizzaen på en bagesten, det smager skønt, og selv om vinteren har vi grillen kørt i stilling på terassen. Skulle jeg lave den i ovnen, ville det absolut også blive på en bagesten – stenen skal være godt varm. Stenen er med til at give pizzaen den sprøde bund, ligesom varmen nede fra sikker, at ikke kun fyldet bliver branket.

Så er det spisetid – velbekomme.

 

Udgivet i Køkkenet, PCO |

Bøgetræ og skønne lækkerier.

Ja hvem kunne forestille sig, at bøgetræ og brød egentlig hører sammen, men det gør det da. For når jeg bager bruger jeg tit surdej – og det er altså ikke særlig vellykket i en aluminiums form, afsmagens af aluminium er ikke lækkert. Jeg var så letsindig at vise Thomas Aurions fantastiske træforme – jeg kom til at ønske sådan en. Og 1-2-3, så var manden selv i gang – for det kan man da selv lave, når man er fiks på fingrene. Efter en del søgen fandt han frem til lækkert klasse A bøgetræ. Kan man mon sige, at et stykke træ er smukt. Uhm… sådan noget lækkert friskt træ dufter fantastisk. Først kommende weekend, og Thomas var i gang, for manden elsker virkelig at arbejde med træ. Det skønne resultat ser sådan her ud.

Flot ikke? Nu var jeg jo straks parat til at gå i gang – men nej, sådan en sags kræver lidt forberedelse. Den fik 10 gange rapsolie inden den blev taget i brug. Det første brød, der blev bagt i den var en langtidshævet brød bagt på kæmpedurum – Kamut. Jeg bruger rigtig meget kamut, fordi det påvirker blodsukkeret mindre end almindelig mel. Ulempen ved Kamut er, at det ikke har den samme hæveevne som anden hvedemel. Tilgengæld bliver det et lækkert saftigt brød, der har en fantastisk smag. Resultatet endte med at se sådan her ud.

Der er dømt succes både over det lækre hvide brød og bestemt også over Thomas fantastiske bageform. Eneste udfordring, hvordan søren gør man sådan en ren uden at plaske den til med vand og sæbe?

Udgivet i Køkkenet, PCO, Slowfood |