Hjælp – Manitoba mel søges

Når man sådan er ude i den store verden og gør sig nye erfaringer til de hjemmelige køkkenglæder, så opdager man altså lækkerier, som man gerne vil prøve her hjemme. Da jeg var på bagekursus på Fuglebjerggaard talte vi meget om forskellige meltyper, og hvad de kan anvendes til. Specielt mel med en høj hæveevne er vigtig, når man skal kombinere det med groft mel som ikke har så nemt ved at hæve. Hos Camilla Plum bruges der Manitoba mel – det er virkelig lækkert at arbejde med, men men men…. rigtig dyrt. Jeg gav hos i gårdbutikken på Fuglebjerggaard 70 kr. for 2 kilo mel. Der for kigger jeg mig omkring i blogverdenen – måske er der nogen af jer, der har erfaring med indkøb af Manitoba mel, så hører jeg gerne fra jer.

Nedenstående er en beskrivelse af Manitoba mel hapset fra nettet – lidt om fortræffelighederne.

“Hemmeligheden er ikke blot et højere proteinindhold, men også en høj kvalitet af det protein, der findes på markedet. Samlet giver dette et højere glutenindhold, som gør din dej ekstra flot og elastisk. Hæveevnen bliver forbedret, hvilket gør dit brød, højere, lækrere og mere generøst – end med traditionelt hvedemel.”

Lige for tiden eksperimenterer jeg med italiensk 00 mel kombineret med forskellige grove meltyper gerne maleret på stenkværn, men det ville være skønt at opdrive den meltype af Canadisk oprindelse – og selvfølgelig uden asorbinsyre…. den helt rene vare.

Dette indlæg blev udgivet i Køkkenet. Bogmærk permalinket.

12 Responses to Hjælp – Manitoba mel søges

  1. Thomas Kelvin skriver:

    Jeg har selv været på jagt efter Manitoba mel uden held. Sidste uge havde Netto italiensk manitobamel på tilbud men det er jo desværre undtagelsen. Melfirmaet Finax forhandler Manitoba Cream i Sverige (bla. ICA), Jeg skrev for nogle måneder siden til Finax og efterlyste hvornår dette fantastiske mel kom på det danske marked; det gør det ikke. Altså, den “nemmeste” vej er altså at tage melet med når man nu alligevel er i sverige da prisen på Fuglebjergaard er vel rigelig høj.

    Venligst,

    K.

  2. Mette skriver:

    Tak for de inputs – jeg tror lige, jeg tjekker Netto, man kunne jo være heldig at ikke det hele var væk allerede.
    Har ærligt, at Manitoba Cream ikke kommer på det danske marked – vi har allerede planlagt at medbringe stor mængder næste gang vi gæster Sverige ;o).

  3. Julius skriver:

    Faldt lige over denne blog, eftersom jeg også har været meget interesseret i Manitobamel – men det har været ekstraordinært svært at finde. Og har også i stedet brugt tipo-00.

    Men i dag har jeg lige købt 20kg manitoba mel i INCO for 165 + moms.

    Det er desværre med ascorbinsyre. Se billede:
    http://imageshack.us/photo/my-images/30/photokg.jpg/

    Hilsen
    Julius

  4. Ole skriver:

    Metro er også leveringsdygtige i manitoba.. Folk kender vel nogle der har kort til denne butik ellers bare spørg efter et gæstekort…kender desværre ikke prisen men meget billiger end 35 kr pr.kg er det da…

    • Arh… har jeg ellers kigget, men så må jeg da lige pudse brillerne. Lige pt. har jeg en aftale med en udenlands dansker, der bringer det med fra Sverige til 10 kr. kiloet, men klart nemmere selv at hente det. Tak for tipset.

      Knus
      Mette

  5. jarl pettersson skriver:

    Jeg har købt 1 kg Manitoba mrk. La Tua Farina hos Ello Eood og Supermarco. Der er 14,3 protein i til ca. 16 dkk. http://www.supermarco.dk/

  6. H.Faber skriver:

    Tak for tipsene.
    Jeg kikker lige efter det i “Iceland”
    God bagelyst

  7. Kenneth knudsen skriver:

    Hej
    Der er mange misforståelser med Manitoba mel. Kornet kommer fra Manitoba distriktet i Nordamerika og bliver formalet i Italien. Det Manitoba mel som Inco sælger i 20 kg sæk er ikke Manitoba mel fra Canada, det er dansk – tysk hvede tilsat askorbinsyre, Manitoba Cream er heller ikke Manitoba mel, det er svensk vårhvede tilsat askorbinsyre, de eneste rigtige Manitoba produkter der på markedet er Fuglebjerggård Øko Manitoba og INCO Cash & Carry med 5 kg Frumenta Manitoba til ca 10 kr/kg

  8. Lennarth Smed skriver:

    Hej

    Faldt lige over denne side her hvor de har det økologisk uden ascorbinsyre i.
    Dog er det enten i 25 kg sæk eller 900 kg palle!!

    Jeg ved heller ikke om de sælger til private.

    http://dmt-dk.com/default.aspx?pageid=1001

Skriv et svar til Mette Nylander Sørup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *