Nye roser kommer – gamle går….

Jeg elsker engelske duftende roser med store fyldte blomster – derfor var det også lidt trist, da Evelyn denne vinter gav op, hun var ellers i drivhuset hele vinteren. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – så bliver der plads til nyt.

Min svigermor ville gerne have hjælp til at finde et sted, hvor man kunne købe engelske roser – den del var vist den nemmeste. Derefter udleverede jeg David Austins fantastiske katalog fra i år – så blev det straks svært, for pludselig var der jo et væld at vælge i mellem. Måske du også kunne tænke dig det lækre katalog – som er gratis. Så klik her. Hun fik endelig valgt ud, og selvfølgelig har jeg bestilt for hende – inspireret af Annette fra Eventyrhaver – direkte hos David Austin i England.

Men men men…. når svigermor alligevel skulle bestille, så kunne vi jo ligeså godt dele portoen, så jeg hapsede lige et par skønheder eller 3 med. Jeg har længe drømt om den smukke slyngrose – The pilgrim. Fin sart gul med fantastisk flotte sorte fyldte hoveder – lige som jeg kan lide dem.

Til den gule del af haven, har jeg også drømt om den knap så store Charles Darwin – alene navnet vækker gode minder fra skoletiden. Han er til pas lille, så han skal stå foran  min terrasse, da man nemlig stadig kan kigge hen over ham.

Den sidste er også i den sarte gule skala – måske endda en smule abrikosfarvet. Det er også højdemæssigt en mindre rose, der skal overtage en krukke efter den smukke Evelyn. Det nye vidunder hedder Crocus rose.

Som du kan se, elsker jeg de fyldte roser – de er virkelig smukke. Og når jeg specielt godt kan lide de engelske roser, så er det fordi, de hele sæsonen byder på store flotte blomster – og med lidt gødning remonterer de villigt. Duften ikke er forglemme er skøn at blive mødt af, når man en tidlig sommermorgen tripper rundt ude på terrassen. Denne gang har jeg valgt at købe direkte fra England, da de selvfølgelig har hele sortimentet, plus de er når man køber en pæn sjat også er billigere.

Nu er der kun tilbage og vente, vente på at alle skønheder lander her i Havdrup – det er nok næsten den værste opgave.

Dette indlæg blev udgivet i Haven. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Nye roser kommer – gamle går….

  1. Hanne Bente skriver:

    Skønne roser du har valgt – jeg holder selv meget af engelske roser.
    Knus Hanne Bente

  2. Ina skriver:

    Det bliver til flotte roser 🙂
    Jeg har ikke ret mange roser, og der er flere som er gået ud i denne vinter. Mine 2 store new dawn har jeg måtte klippe helt ned, fordi alle grenene var døde. Der er lidt skud ved roden, så jeg håber de kommer igen.

    • Jeg har nu heller ikke så mange, de fleste står i krukker, men lidt flere bliver det til hvert år. Jeg er sikker på New Dawn nok skal vågne – den er virkelig aktiv og ret smuk.

      Knus
      Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *