Jomfruhummer er lig Læsø

Vores dage på Læsø er talte, i morgen går det hjemad. Det sidste blogindlæg fra Læsø bliver om øens ulimativt lækreste råvare – jomfruhummeren.

Det er efterhånden blevet til mange ferier – specielt somre – på Læsø, og det er ikke altid lige let at få fingrene i denne lækkerbisken. Selvom jeg er biolog kan det for mig være svært at forstå, hvorfor hummeren ikke bare kan hives op, når jeg nu gerne vil købe. Oftest har det nu heller ikke en biologisk forklaring – den første forklaring jeg hørte for år tilbage fik mig dog til at trække på smilebåndet. Det var nede hos Kurt på Havnen i Vesterø, han fortalte os, at fiskerne ikke gad gå på havet, da det blæste for meget. Denne gang har der været en biologisk forklaring, jomfruhummeren har gravet sig ned. Hmm…. det måtte straks tjekkes – den er god nok, jomfruhummeren lever i noget af sin levetid i gange i den mudrede havbund.

Nok om det – jeg var heldig at få fingrene i et par kilo i dagene før påske. Vores fortrukne måde at spise jomfruhummeren er klart på et stykke hjemmebagt surdejsbrød med en frisk rørt sauce med masser af dild – og så lige med et koldt glas hvidvin eller en hjemmebrygget øl.

Det ser da lækkert ud ikke?

Thomas fødselsdag blev holdt her på øen med hele den jyske familie – virkelig hyggeligt – og de skulle da ikke snydes for smagen af jomfruhummer. Så vi lavede hummerbisque af alle skallerne, det blev serveret  med jomfruhummerhaler og pastinakchips – det var en stor succes, og absolut en del af vores Læsø menu for fremtiden.

De sidste dage op til vi skal hjem, begynder vi at samle forråd, der skal bringes masser af Læsø specialiteter med til Havdrup. Der er indkøbt flere kilo sydesalt til os selv og venner, spegepølser i lange baner fra Slagter Juul og som noget nyt slæber vi også 10 fjæsing og 5 kilo jomfruhummer med hjem. Hummerne må være kommet ud af starterhullerne, for Thorsen kunne nemt levere 5 kilo til en god pris. Alle blev de pakket ned – meeen lidt skulle vi nu smage. Menuen stod på hjemmelavet pizza, fyldet blev marineret mozzarella, friske grønne asparges, skiver af tomat, lækker lufttørret skinke fra slagter Juul og selvfølgelig letkogte jomfruhummer.

Den smagte fantastisk – men Thomas dog synes bedst om den med marineret mozzarellaost, skiver af tomat, rød peberfrugt, marineret lammekølle og skiver af den lækre hjemmerøgede bacon.

Selvom Læsø har været en fantastisk kulinarisk og umanerlig indbydende i sin forårsskønhed, ja så savner jeg Havdrup – mine misser, mit drivhus. Hvordan ser det nye røde bed ud? Ude er vidunderligt, men man finder ud af, hvor meget man sætter pris på – hjemme bedst.