Farvel til det gamle takstræ

Jeg ved godt, at taks er enormt trendy – jeg går mod strømmen og afskaffer taks her i haven. Da jeg flyttede ind for snart 10 år siden herskede det darwinstiske tema. Vores grund er samlet set 374 kvm, ikke meget når der både skal være plads til hus, terrasse, indkørsel og selvfølgelig have – det betyder at haven ikke er meget mere end 200 kvm. Ikke stort – men efterhånden en skøn plet. For at kommer frem til denne skønne plet har vi udryddet bunker af skvalderkål, fjernet 4 æbletræer, trukket 15 kvm bambus op, fældet 2 kæmpestore kirsebærtræer og fjernet et utal af store buske  – utroligt, hvad så lille en have kan indeholde. I dag er så dagen, hvor det sidste gamle træ er flyttet ud, den store gamle taks er blevet fældet.

Her er arbejdet allerede godt i gang – som du kan se knoklede Thomas hårdt for at skære træet ned uden af nedlægge alt for meget af det nye røde bed.

Nu sidder du sikkert og tænker, hvorfor søren skal det store gamle træ ned? Ja, det er der flere årsager til, det gik nok galt længe før vi overtog haven. Det gamle takstræ er aldrig rigtig blevet trimmet. Vi forsøgt for 5 år siden at trimme træet til – det havde bare ikke den ønskede effekt. Det er og bliver simpelthen for stort til vores lille have.

Her er Thomas og min nevø Marc i fuld gang med at lave dele af træet om til brænde. Kronen blev straks kørt væk, for den mængde affald fylder meget. Så op på traileren og afsted. Vi koncentrerede os om kronen i første omgang – resten af træet skal nemlig saves til brænde. Derfor stod dele af stammerne tilbage.

Der gik ikke mange sekunder før Coco og Capone indtog deres nye midlertidige kradsetræ. Endnu en dejlig dag i haven er gået.

 

Dette indlæg blev udgivet i Haven. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Farvel til det gamle takstræ

  1. Hanne Bente skriver:

    Dejligt at I har fået fjernet det gamle takstræ:)
    Ha´en god dag.
    Knus Hanne Bente

  2. Ina skriver:

    Godt, at du kom af med det store træ. Det var alt for stort til sådan en lille have. Jeg har en takshæk, som jeg prøvede at trimme sidste år. Forhåbentlig lykkes det. Lige nu ser den også lidt trist ud nogen steder. De skulle være noget af det nemmeste at trimme, men det skal nok være fra starten af ;-).

Skriv et svar til Mette Nylander Sørup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *