I weekenden var jeg til plantemarked i Køge – egentlig i min egenskab af bestyrelsesmedlem i Havens Roskilde-Køge afdeling. Vi havde sammen med Det grønne hus i Køge et stort plantetorv med besøg af flere større speciel planteskoler – bla. Staudefeen og Pæoneksperten. Sammen med Havens stand, var flere af Havens medlemmer mødt op med salg af planter – alt fra små tomatplanter til træpæoner og duft geranier. Udover at bemande Havens stand, ja så var der selvfølgelig tid til at kigge sig omkring. Lidt godbidder skulle da også med hjem.
Du tænker sikkert, er det ikke bare en vibeæg – jo, men en lidt særlig slags. Det er en Fritilaria pyrenaica – en lækker chokoladebrun sag, der er limegrøn indvendigt. Billedet gør ikke helt den fine skønhed ikke helt kommer til sin ret – for den er virkelig skøn. Den skulle være utroligt villig til at sprede sig – og være nem at have med at gøre, også er den vild med halvskygge. Den er nu flyttet ind i mit nye røde bed sammen med en smuk violfrøstjerne, en blodrød storkenæb og en særlig phlox – altsammen købt hos Staudefeen i lørdags.
Jeg har længe ledt efter duftgeranien Madam’ Nonin – jeg købte den for et par år siden, da jeg var på besøg i paradehuset ved Gisselfeld slot. Den overlevede ikke forrige vinter. Jeg var heldig – i lørdags, der var hele 2 stande under Havens pavilloner, der havde duftgeranier. 4 fine små planter måtte med hjem – den ene var en Madam’ Nonin.
Jeg har lånt billedet, for Madam’ Nonin er stadig ganske lille, men hun skal nok blive stor og flot.
Mette
Hej Mette 🙂
Tak for omtalen 🙂 Jeg kan også se, du har mig på din blogliste – tusind tak – jeg tilføjer dig straks til min.
Nå, det er dig :-)) – vi hilste jo lige kort på hinanden, men jeg fik desværre ikke snakket med dig igen (jeg var der vist ikke, da du hentede din forudbestilling).
Sikke et dejligt marked – vi var med for 5. gang, tror jeg, og der var godt nok mange mennesker i år.
Rigtig god dag 🙂
Kh. Marlene
Hej Marlene
Det var så lidt – og tak for linket på din blogliste :).
Jep… du var vist ude og rende, da jeg kiggede forbi, men hyggeligt lige at få et ansigt på.
Det var virkelig godt besøgt – helt overvældende, men dejligt. Det var mit første arrangement med Haven – dem skal der nok blive mange flere af.
En rigtig god dag til dig også.
Knus
Mette
Hvor er Fritilaria pyrenaica, bare smuk:)
Ha´en god dag.
Knus Hanne Bente
Tak i lige måde Hanne Bente ;o).
Hej Mette
Tak for din hilsener på min blog 🙂 Nu fandt jeg din blog – dejligt.
Jeg har også Fritilaria pyrenaica, efterhånden mange, i haven. Vibeæg trives faktisk rigtigt fint her og spreder sig dejligt meget.
Dejligt at høre at markedet i lørdags var en succes. Fandt du Geranium phaeum Samboor? Ellers må vi se om vi kan finde en løsning. Sjovt at du er bestyrelsesmedlem i ‘min’ kreds, må indrømme at jeg ikke er så aktiv igen i foreningen.
Mange hilsener
Anne Mette / CuginaK
Hej Anne Mette
Så lidt :).
Jeg fandt ikke en Geranium phaeum Samboor – øv.
Jep, jeg er meget aktiv i Haveselskabet – jeg er endda blevet næstformand og aktivitetsansvarlig, så hvis du har gode ideer til ture i det kommende år, er du velkommen med inputs. Du er selvfølgelig meget velkommen ved arrangementerne, jeg synes selv, det er rart at møde folk, der har samme interesse som mig selv.
Knus
Mette
Hvor ser den fin ud, din Fririlaria :O) Meget smuk!
Tak – jeg købte også en pæn stak, kunne slet ikke stå for den ;o).