Turen gik til Skælskør

I weekenden skulle mit første besøg på Gartneri Spiren endelig være – jeg skulle til Helleborusfestival. Jeg glædede mig til at se påskeklokker og juleroser i tusinde vis. Turen til Skælskør bød virkelig på smukke syn af fantastisk Helleborus i lange baner.


Alle inklusiv mig selv travede rundt blandt bordene med virkelig skønne planter. Alle skulle vi vælge vores helt eget pragteksemplar, som absolut ikke kunne undværes. På billedet, tænker i sikkert, var der ikke flere …. jo jo, de kom strømmende til i hobe tal.
I et tilstødende drivhus stod endnu flere påskeklokker på spring – overvældende syn. Vi skal da lige nyde et par af dem tæt på….

Nico lod kasseapparatet rulle, mens Søren fortalte om sin passion for vintergækker og generelt små forårsvækster. Efter hans lille indlæg fulgte en mindre auktion over særlige og specielle vintergækker og erantis – et sjovt indslag, hvor højeste pris for et enkelt vintergæk løg i blomst blev 305 kr.

På Festivallen kunne man også træffe blomsterkunstneren Claus Munkholm, keramikeren Helle Nørby, der havde lavet udsmykning til belægningsstenene med Helleborus plus den lokale afdeling af Haveselskabet – Haven var repræsenteret. Et dejligt smut til Skælskør, hvor en spirende start på foråret blev pustet lidt til. Selv lovet holdte jeg aftalen med mig selv. Det blev kun til 4 planter – 4 påskeklokker, der skal pryde mine bede – lækkerier.

Dette indlæg blev udgivet i Haven. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Turen gik til Skælskør

  1. Linda skriver:

    Å sukk, der skulle jeg gjerne vært:) Kanskje neste år? Jeg ønsker deg en god helg:)

  2. Mette skriver:

    Tak Linda – det var virkelig en dejlig oplevelse. Også rigtig god weekend til dig.

Skriv et svar til Linda Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *