Inspirerende sølvræve….

I weekenden var jeg til repræsentantskabsmøde i Haveselskabet, hvor haveentusiaster var mødt op fra nær og fjern fra hele Danmark. Jeg må tilstå, at sølvrævlooket var særdeles fremherskende, men ta’ ikke fejl – mere inspirerende og engagerede kan mennesker umuligt blive. Der var en stor fornøjelse at møde så mange med samme interesse – viljen til at del med hinanden var enorm. Nu var det hele jo ikke bare ren hygge, der var også en del formalia, som skulle tages hånd om. Blandet var der valg til hovedbestyrelsen, hvor et par yngre hoveder gjorde sit indtog – skønt, lige det der er brug for. Plus en masse praktisk gøremål, men der var rig mulighed til erfaringsudveksling både om bestyrelsesarbejde og haven. Selvom de mange mennesker var inspirerende at være sammen med, så ville billederne måske ikke være så interessante, men jeg fandt alligevel lidt, som i måske vil nyde.

Kursusstedet havde en helt fantastisk atriumgård, der absolut var et skønt sted at snuppe en lille pause og lidt frisk luft. Hele gården var fyldt med disse smukke opstammede Guldregn, der alle stod med de smukkeste blomsterklaser, man kan forestille sig. Jeg nød hver en lille pause lige så meget som det inspirerende selskab.

Kursusstedet lå et stenkast fra Hindsgavl Slot, så på vej hjem slog et lille smut forbi Slottet og nåede en lille bid af haven inden regnen for alvor kom. Slottet har en 20.000 kvm. stor køkkenhave, et kæmpe park der alt i alt er ca. 165 hektar. Vi startede med køkkenhaven, som var et imponerende syn af krydderurter, grønsager, bær og frugttræer.

Et kig til et af de store krydderurtebede, hvor den myldrede frem med skønne duftende urter. Køkkenhaven er krydret med skiftende belægninger og en stor pergola støttet af rækker af buksbom.

Jeg vil slutte af med et billede af prydløg, som også var at finde i køkkenhaven. De er skønne, stod og svajede let i vinden – et fantastisk motiv var de.

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har været på Hindsgavl Slot, næste gang skal der være lidt mere tid til at nyde parken – måske man også kunne ønske at solstrålen varede hele dagen. Hvis du har lyst til at se Hindsgavl Slot, så finder du det i Middelfart – og du kan lure lidt her.

Dette indlæg blev udgivet i Haven. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Inspirerende sølvræve….

  1. Anne Mette K skriver:

    Hej Mette

    Det er dejligt med alle jer, der har lyst til at gøre en forskel i haveforeningen. Min lyst til haven startede faktisk med at jeg – i trods – meldte mig ind i foreningen for 6-7 år siden. I trods, for haven interesserede mig ikke, men jeg tænkte “Hvis jeg nu får et blad, med skønne billeder, i postkassen en gang pr måned, så det da kickstarte noget”. Det gjorde det så, sammen med et besøg fra Karen Dahl. Måske skal jeg lave et indlæg på min blog en dag om det…

    I øvrigt, øv med alle dine planter. I går plantede jeg årets odenia.dk køb ud i potter. Jeg fik mine for 3 uger siden og de er allerede vokset helt vildt. Nu satser jeg så på de klarer udelivet. Sidste år havde jeg stor, som i STOR, succes med det jeg købte hos dem.

    Det blev en lang hilsen 🙂

    • Hej Anne Mette
      Tak for en dejlig lang kommentar – skønt med en lille historie – der sagtens kunne blive til et helt blogindlæg. Dejligt, at de skønne blade har gjort en forskel – selv har jeg lige så længe jeg kan huske elsket have. Det kunne være skægt at se din have. Jeg var på marked med Karen Dahl sidste weekend – kunne være sjovt at se hendes arbejde.

      Alle planterne fra Odenia står rigtig fint i drivhuset, så de bliver rigtig nurset.

      Knus
      Mette

  2. Ina skriver:

    Jeg er medlem af haveselskabet. Men ikke aktiv som dig. Det burde jeg være, men indtil videre er jeg aktiv bruger af deres tilbud 😉
    Jeg har været på kursus flere gange på Hindsgavl Slot, men jeg har ikke set deres køkkenhave. Måske har det været om vinteren, for det herlige syn ville, da ikke have forbigået mit øje.

    • Hvor er det dejligt med så mange medlemmer. Hvad ville få dig til at dukke op til et arrangement? Jeg synes selv, der er mange sjove arrangementer, meeen jeg skal helt sikkert være med til at sikre, der kommer endnu flere næste år.

      Knus
      Mette

Skriv et svar til Mette Nylander Sørup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *