Der er fuld fart på havens nyeste projekt. Vi er i gang med at bygge højbede foran terrassen – for jeg er vild med tanken om selvforsyning. Nu er det ikke fordi mine komme højbede kan dække hele vores behov for grønsager, men sammen med drivhuset kommer det til at gøre en forskel.
Det startede sådan her….
Thomas har haft det helt store udstyr rullet ud, så et kedeligt stykke græs kan blive til et lækkert højbed i lærketræ. Der har været fart, for den min kære mand har godt kunnet mærke, at det har kriblet i mine fingre. I dag blev første etape overstået. Bedet skulle fyldes med jord – det trak lidt tænder ud, men resultatet blev perfekt.
Jeg måtte straks i gang med at så og plante. Fra drivhuset kom der straks 3 forskellige salater – lige klar til udplantning. Der blev sat masser af løg, forårsløg, gulerødder, radiser, hvidløg, etageløg og aspargesærter… meget mere er på vej.
Kan man være mere glad – når har fået det perfekt højbed med sivevanding og klatrestativer til aspargesærter og min favoritbønner Blauhilde. Måske du har lagt mærke til, at der er gravet af langs bedet – når vi når i mål er der stier rundt om det hele. Mon ikke I godt kan forstå, at jeg næsten ikke kan vente med næste etape af højbedene?
Hvad koster det højbed?ikke det. man noget linde.
Det kostede ca. 7.000,- for dem begge alt inkl. De er lavet i lærketræ, og skruet sammen med rustfri skruer. På den måde er der ikke risiko for “kemikalier” siver ud af konstruktionen og op i planterne.
Hej Mette, jeg faldt over denne side, da jeg googlede ideer til højbede, som jeg skal anlægge dette forår. Det er megaflot. Jeg blev ekstra inspireret af de “søjler”, du har forrest i det ene bed, det ligner rionet. Hvor har du dem fra – er de hjemmelavet (hvordan) eller købt (hvor) ?
De er hjemmelavede, det er ret simpelt at lave dem ud af 4mm rionet, hvis man har lidt kræfter og en vinkelsliber tager det kun ca 15 min. at lave.