Der er fuld fart på i haven – for de nye højbede skulle jo gerne være færdige. Vi knokler, for det kribler i fingrene for at få frøene i jorden.
De lækreste bede er her over ved at tage form – ah… i friskt duftende lærketræ, der gerne skulle være både holdbart og perfekt i forhold til begrænset vedligehold.
Hele pinsen har vi knoklet for at for den nye mini køkkenhave på benene – det er blevet til 2 ture i Bauhaus, der skal jo både materialer og masser af jord til, når sådan et par bede bliver til og efterfølgende gøres såklare. Vi blev færdige, det færdige resultat ser sådan her ud.
2 flotte bede er det blevet til. Det store blev sået til sidste weekend, der er allerede fuld gang i spiringen – det mylder frem med løg, hvidløg, etageløg, skalotteløg, gulerødder, radiser, 7 forskellige slags salat, ærter, bønner… ja jeg kunne blive ved. I det smalle bed om mod terassen blev der i dag sat frilandsagurker, squash, appelsintagetes og grønne asparges – og i drivhuset er der forskellige kålplanter på vej. Jo så dan et lille stykke jord kan blive til meget. Nu tænker du sikker, hvad pokker er de to totempæle til …. Thomas er ølbrygger og dykker selv humle, så op af disse skal der vokse dværg humle Prima Donna – en yderst aktiv plante. Mellem de 2 stolper er der sat et pæretræ, Conference, der skal espalieres med tiden. Under pæren er der sat mynte, Marokansk mynte og æblemynte, der skulle gerne kommer flere varianter til.
Humlen vokser på et sindigt system af hampesnore, og ja – den skal nok nå toppen uden problemer. Når der skal høstes klippes snorene ned, så er det nemt at høste humlekopperne. Det ser endnu lidt ufærdigt ud, for hele området skal kantes af med granitskæver og herregårdssten – det må være del 3.
Da vi alligevel var af sted og hente jord, tog vi lidt gødet spagnum med til hostabedet. Det blev straks kantet af og ud kom jorden. Det lille bed med kattetræet begynder at tage sig godt ud.
En bestemt plante er Thomas ynglingsblomst i haven, den skal da lige med, for Thomas har om nogen knoklet i denne pinse – TAK.
Hvor ser det godt ud.
I har virkeligt brugt tiden godt.
Tak for kigget.
Ha´ en god dag/aften.
Mange tak – det bliver skønt, når det er helt færdigt.
Også god aften til dig ;o).