Haveselskabet – Haven….. ‘Fra Himmel Til Hav’

Jeg har gennem et par år været medlem af Haveselskabet – Haven, jeg nyder virkelig at læse de mange artikler, der er spækket med det ene lækre billede efter det andet. Jeg har også sporadisk deltaget i enkelte af lokal afdelingernes arrangementer. Og i år har jeg så besluttet, at det er året, hvor jeg virkelig skal være aktiv i foreningen. Jeg vil elske at være med til at arrangere forskellige ture og arrangementer. Derfor måtte jeg jo tage til den forestående generalforsamling i min afdeling – Roskilde-Køge afdelingen.


Det viste sig, at hele 4 bestyrelsesmedlemmer havde valgt at træde ud af bestyrelsen. Der manglede selvfølgelig masser af nye kræfter – og hvad var mere nærliggende at tilbyde sig, når man nu alligevel er så nysgerrig og gerne vil være med. Så ja, jeg er hermed blevet bestyrelsesmedlem i Haveselskabet Rodkilde-Køge afdelingen.

Et af Haveselskabets mærkesager er genanvendelse af regnvand – så vi alle sparer på de kostbare ressourcer. Roskilde-Køge afdelingen har derfor i morgen i samarbejde med Greve Kommune et arrangement – ‘Fra Himmel Til Hav’ i Portalen i Greve. Det er ganske gratis…. måske du har lyst til at komme med, så klik her.

Jeg skal nok vende tilbage med masser af inputs fra arrangementet. Hvis du i mellem tiden vil læse lidt omkring genanvendelse af regnvand, så kan du kigge på Haveselskabets hjemmeside.

Nysgerrighed er min drivkraft – og den bringer mig vidt omkring.

Dette indlæg blev udgivet i Haven. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *