Pulled Pork som Low & Slow BBQ

Sidste år begyndte Mette at lave Pulled Pork i ovnen, efter vi havde snakket om at det kunne vi godt tænke os at smage.
Vi blev ikke skuffede! Det smager helt fantastisk.
Tanken om at lave det i grillen forsvandt dog ikke, så jeg gik i gang med at “plage” Mette om en Weber Smokey Mountain Cooker.
I sidste uge lykkedes det mig så at overtale hende og grillen blev bestilt hos Wupti.

2 dage senere dukkede fragtmanden op med en kasse der var så stor at jeg var ved at gå bag over.

Det er en Weber Gold 57 der står ved siden af…

Nu skulle dyret så samles og gøres klar til premieren.

Der var en del stumper i kassen men det lykkedes til sidst at få den samlet

Og den blev ved med at være STOR, men som jeg altid siger: “Det er helt OK at gå ned på evner, men ikke på udstyr”

For dem som ikke ved hvad der adskiller en WSM fra en almindelig grill er her et billede af opbygningen.

Tricket er at stege i lang tid ved lav temperatur (110-130 grader) samtidig med at man røger og damper kødet. Grillen kan køre i 21 timer på en enkelt optænding. Vandfadet kan fyldes med det man nu ønsker at dampe med. I kulbakken lægges, foruden kul, den træsort man ønsker at røge med.

Nå, men tilbage til eksperimentet…

Jeg tog et stykke nakkekam op af fryseren og lagde det i en marinade ca. 1 døgn før det skulle i grillen.
Det er ikke besværligt at lave Low & Slow BBQ, men det kræver lidt planlægning.

Premieredagen startede ca 8.30 med optænding af en lille portion kul i grillstarteren.

og en stor portion kul blev lagt klar i grillen.

De tændte kul blev hældt oven på dem, og der blev tilsat woodchips, herefter blev grillen samlet.

Jeg hældte ca. 5L vand i vandbakken og lukkede lågen. Nu kom røgen…

Så stod den i 9 timer og grillede ved ca. 110 grader, og kl 18.00 så det sådan her ud.

Så var det spisetid og kødet blev “trukket” i stykker med 2 gafler (derfra navnet)

Og det var klar til at spise. Vi puttede det i hjemmelavede burgerboller og hældte en dressing over som Mette lavede sidst vi fik det. Det smagte fantastisk, dog er der mindre justeringer (som altid) vi skal lave næste gang men bestemt en god premiere for det nye medlem af vores weber samling. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Slowfood. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *