Et øjebliksbillede af det røde bed.

Arbejdet er i fuld gang, det røde bed er ved at tage form. Egentlig er det et eksisterende bed, som fuldstændig laves om og fordobles i størrelse. Hvorfor så lige lave det om, når der allerede er et bed, kunne man spørge sig selv? Jeg laver om, for at skabe en bedre plan i haven, plus lave symetri i haven – egentlig laver man vel kun haven om for at forskønne. Det er i hvert fald min tanke. Sådan et nyt bed kræver en masse målen og graven for at det bliver perfekt. Thomas har været så sød at give en hånd, han har virkelig styr på detaljen, så bedet er nu målet perfekt ud. Han har sågar været nede på alle 4 for, det skulle blive helt perfekt.

Jeg har gravet og gravet, for jorden skal være dejlig løs og uden ukrudt. Forrest i bedet ville jeg gerne have 2 små rundinger. Og hvordan laver man dem, Thomas hapsede låget til regnvandstønden – og vupti, den perfekt form. Der er i dag fyldt en masse jord på – så jorden er gennemgravet og efterhånden planteklar. Du synes måske bedet ser lidt lille ud – det måler ca. 3,5 x 1,8 plus minus de runde former. Et lille fint bed, der passer til vores have, som ikke er særlig stor. Grunden er alt i alt 375 kvm – ikke meget når der også skal være plads til et hus, forhave og en indkørslen. Så lidt men godt er valgsproget her i huset.

Nu er det ved at være tid til planterne. Jeg har indkøbt Rose de rescht, Echinacea purpurea ‘Magnus’, Monarda hybrida, mens jeg hos staudefeen har bestilt Phlox paniculata ‘Red Flame’, Geranium sanguineum ‘Elke’ og Thalictrum delavayi ‘Hewitt’s Double’.

Der bliver knald på farverne i det nye bed. Jeg leder stadig efter Cirsium rivulare ‘Antropurpureum’ – den høje smukke purpurfarvede tidsel. Derudover kommer der den smukke mørke lilje – Landini og et drys af valmuer rundt i bedet.

Det bliver spændende og se bedet, når blomsterne for alvor vælter frem. Jeg skal nok snuppe en masse billeder, så I kan se resultatet.

 

Dette indlæg blev udgivet i Haven. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Et øjebliksbillede af det røde bed.

  1. Susanne skriver:

    Sikke spændende planter – jeg glæder mig til at se beddet når det blomstrer – allerede nu lyder det flot 🙂

    Ha’ en dejlig forårlørdag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *