Endelig langt om længe skulle turen gå til Sverige. I Linderöd i Sverige har vi en grund, hvor der med tiden gerne skulle dukke et sommerhus op. Da jeg i sin tid købte grunden, var det fordi jeg forelskede mig i lysningen mellem de høje træer omkranset af et fantastisk stendige – skøn plet som jeg stadig er forelsket i. Indtil videre har vi en ældre campingvogn og en skur placeret på grunden midt ude i skoven, det giver os mulighed for at holde ferier og weekender i Camp Loarp, som vi har døbt det. I over et år har vi af forskellige årsager ikke været der, og vi var godt klar over, at græsset sikkert var vokset højt.
Og det kan man vist roligt sige det var, vi gik straks i gang med at slå græs.
Som I kan se, så var der græs og brændenælder i 50-60 cm højde. Thomas tog den første halve time med græsslåmaskinen, jeg tog de næste 2 timer. Så skulle man jo tror, at vi var færdige, men det var vi faktisk ikke på en 1/4 af grunden lå en stor trækrone, som vi ikkerigtig kunne flytte med det samme. Det må vente til næste gang.
Adskillige frøer måtte mens græsslåmaskinen gjorde sit indtog finde andre græsgange.
Årsagen til vi tog et endags visit i Sverige var, at vi skulle plante en masse forskelligt på grunden – blandt andet et par rhododendron, men det vender jeg tilbage til, for næste weekend tager vi igen til Sverige af lidt mere presserende årsager…..
Et 7-8 meter højt kirsebærtræ var væltet ned over skuret. Da Thomas som vanligt har overdimensioneret bare en smule, har skuret heldigvis ikke rigtig taget skade. Vindskeden skal lige hjælpes på plads, så er det vist ok igen. Vi havde ikke det rette udstyr med til at skære træet ned, så vi må tilbage igen næste weekend. En nabo har ligeledes tilbudt at give en hjælpende hånd, så det skal nok hurtigt blive til brænde.
Godt svedige vendte vi næsen sydpå, da vi havde en middagsaftale i Lilla Harrie. Efter et dejligt måltid mad gik vi en tur den smukke område omkring Kvälinge åen, hvor der ligger en gammel vandmølle – hvilke skønt og fredfyldt sted.
Næste weekend bliver også i Sverige, der skal jeg nok fange lidt flere godbidder til jer – for der er skønt og virkelig smukt, når ellers græsset er slået og campingvognen er indtaget.
Hej Mette.
Hyggeligt ser det ud – glæder mig til at se mere derfra.
Ha´en god tirsdag.
Knus Hanne Bente
Tak og i lige måde Hanne Bente.
Spændende projekt – glæder mig også til at se mere 🙂
Kh. Marlene
Tak Marlene – det skulle gerne være på vej næste weekend ;o).
Synes nu det er smukt, langt græs eller ej, det er vel en naturgrund jo 🙂
Ta da, jeg har kringlet det nu, så du er på min blogliste, undskyld det tog så lang tid, men jeg har simpelthen ikke fået blogget meget de sidste uger.
Ganske naturlig, det kan jeg vist ikke løbe fra, men skønt.
Tak for linket på din blogroll ;o).