Velkommen til Villa Landly

Tidligt på sæsonen plejer jeg at sætte stedmoderblomster i massevis ved vores indgangsdør – de hører sig lige som til. På et tidspunkt er det som om, de har vokset sig i halvt ihjel, og de fine små blomster er blevet lange og ranglede. Så skal der nyt til – og det er altså lige nu. Da jeg i år skulle forspire, var jeg for en gangs skyld fremsynet, så der stod masser af flittig lise og petuniaer klar til at tage over efter stedmoderblomsterne. Zinkkar er blevet fyldt med lækkerierne.

Flittig lise i store mængder sammen med den storblomstrende Petunia Bicolor Lime

Den lille hængepetunia Fantasy crystal red – den er virkelig fin og meget velkommen igen næste år.

Stokroserne passer perfekt til det gamle hus, de er en gave fra en af svigermors gamle veninder. Jeg nyder dem hver dag – ligeså vel som insekterne, der sværmer rundt om dem dagen lang.

Så er der vist kun tilbage – at sige; Velkommen til Villa Landly.

Udgivet i Haven |

Hengemte skønheder

Da jeg skulle forspirer planter til denne sæson faldt jeg over en pose solsikkefrø af tvivlsom herkomst – navnet var forsvundet, en billedet vist en flot bordeaux farvet Solsikke. Frøene var mugne, så jeg havde ikke de store forventninger – jeg smed alle frøene i en gang så- og priklemuld. Vupti – så væltede det op med små planter, jeg har foræret en masse væk, og jeg har sat en stor klynge i mit lille staudebed.

Bordeaux farvet blev de ikke, men flotte er de.

Jeg elsker generelt blomster, men en plante kan jeg ikke kan fordrage – det er Tagetes. Sidste år sneg der sig alligevel en enkelt slags Tagetes ind i min have, og den holder jeg allerede af – om andre arter for lov til at snige sig ind tør jeg ikke sige, men i skal da lige se de aller første blomster af Tagetes erecta Vanilla.

De er så flotte og helt grønne, når blomsten starter med at folde sig ud.

I går havde besøg af holde rigtig god venner, der synes jeg skulle have en blomst til samlingen. Hvad bedre end en smuk dahlia kan man forestille sig?

Er det ikke en faktisk farve? Jeg ved lige hvor den skal stå – nemlig ved siden af rosen Evelyn – de 2 vil være en flot par. Nå jeg vil hoppe ud og give den nye beboer en krukke og en plads i solen.

Udgivet i Haven |

Øl er Zen

Det er store ord at starte med, men der er noget om det Per Kølster siger.
At brygge sine egne øl er en helt unik oplevelse, som skal nydes i detaljerne.
Man kan ikke skynde sig når man brygger, uanset hvor travlt du måtte have har øllet sit eget tempo som ikke har forandret sig meget gennem tiderne.
Ganske vist ved vi i dag meget mere om hvad der sker og hvorfor, men de enkelte trin i processen tager stort set den samme tid i mit køkken som de tog i klostrenes kældre for flere hundrede år siden.
Jeg ved godt at de store bryggerier har fundet metoder til at speede tingene op, men jeg taler ikke om industribrygning men om håndbrygning.

Når brygdagen er ovre ved man med det samme om det var et godt bryg, man kan føle det inden i sig om tingene gik godt eller øllet kæmpede imod hele vejen. Man ved ganske vidst ikke om øllet smager godt, men det er heller ikke det en god brygdag drejer sig om.
En god brygdag er en dag hvor man slapper af og fordyber sig i en proces hvor detaljerne er de vigtige og man kan lade sig forsvinde ind sin egen lille verden.
Nyde processens enkelthed men samtidig opdage kompleksiteten i den.

Grundlæggende består (næsten) alt øl af 4 ting: Vand, malt, humle og gær.
Det er hvordan man sammensætter disse ingredienser og behandlingen af dem der afgør hvordan øllet kommer til at smage, og mulighederne er mange, og det er her håndværket kommer ind i billedet.

Mit bryggeri er meget lille og består af nogle 30L plasticspande og en 30L gryde. Derudover har jeg et par plastik kasser med udstyr som jeg bruger til de forskellige trin i processen.

Jeg vil give en kort beskrivelse af processen fra start til slut, men dette er ikke en gennemgang af hvordan man brygger øl blot et lille glimt ind i håndbrygningens verden.

Dagen starter med at rengøre alt udstyr, og valse malten (malt er spiret korn der er tørret og nogle gange ristet for at frembringe specielle smagsvarianter)
Selve valsningen er bedst at foretage udenfor da det støver.

Under valsningen skal man knække kornets kerner men ikke for fint. Det er vigtigt at valsningen går godt da det ellers bliver umuligt at udvinde sukkerstofferne fra malten.

Når valsningen er ovre skal der mæskes, og dette gøres ved at hælde den valsede malt i en gryde med varmt vand, og lade det stå og trække i en periode (typisk 1-1½ time) under mæskningen laver enzymerne stivelsen i kornet om til sukker som gæren senere skal omdanne til alkohol. Temperaturen under mæskningen er meget vigtig for øllets smag.

Når mæskningen er ovre drænes den nu meget klistrede væske fra malten, og med lidt varmt vand skylles de sidste rester af sukker ud af malten, som herefter smides ud (min fars høns er vilde med at spise den)
Herefter startes urtkogningen, hvor man koger sukkervandet med humle som er det der giver bitterhed til øllet.

Humle har mange tusinde duft- og smagsstoffer og mange af dem fordamper ved opvarmning, derfor vil forskellig kogetid efterlade forskellige smagsstoffer i øllet.
Humle kan inddeles i 3 grupper: Bitterhumle, smagshumle og aromahumle.
Man kan groft sagt bruge alle slags humle til alle 3 grupper. Det afgørende er hvornår i kogningen humlen tilsættes.
Det første humle er bitterhumlen, da det koger med i så lang tid at der kun er bitterstofferne tilbage.
Smagshumlen giver øllet smag og tilsættes midt i kogningen.
Det sidste der tilsættes er aromahumlen, som kun koges med kortvarigt.

Når kogningen er ovre er øllet klar til at gære og hældes i en gærtank (en af mine plastik spande), men det er for varmt til at man kan tilsætte gæren, derfor skal det køles ned. Jo hurtigere man køler det ned jo mindre er risikoen for at der kommer bakterier eller vildgær i øllet. For at afkøle det hurtigt bruger jeg en speciel køler som er et spiralformet stålrør hvor igennem jeg pumper koldt vand. Det varme vand der kommer ud af køleren bruger jeg til at rengøre mit brygudstyr.
Når temperaturen er lav nok tilsætter jeg gæren og sætter en gærlås i spandens låg. Gærlåsen tillader at kulsyren fra gæringen slipper ud uden der kommer bakterier ned i øllet.

Efter ca. 1-2 uger er øllet klar til at komme på flasker, og det ser IKKE lækkert ud når man åbner gærtanken.

For ikke at få for meget af gæren med over i flaskerne tapper jeg øllet over i en ren gærspand og tilsætter det sukker gæren skal bruge til at danne kulsyren der skal give øllet brus og skum.
Herefter er det blot at tappe øllet på rene (og sterile) flasker.
Jeg foretrækker store flasker da det giver mindre rengøringsarbejde, men jeg bruger også 0,33L flasker.

Nu skal det eftergære i ca. 1 uge og herefter sætter jeg etiketter på flaskerne inden de kommer i viktualiekælderen for at modnes. Håndbrygget øl udvikler sig med tiden og en af de ting mange håndbryggere holder meget af er at følge øllets udvikling smiley

En af de ting jeg holder af ved håndbrygning er at hvert bryg er unikt, jeg forsøger aldrig at lave det samme øl 2 gange, for det er ikke det jeg er ude efter.
Det er processen og det unikke i øllet jeg værdsætter, og det skal man ikke kopiere det skal blot nydes!

Som en ukendt men åbenbart klog mand engang sagde:

Buy a man a beer and he wastes an hour. Teach a man to brew and he wastes a lifetime.

Skål!

Udgivet i Bryggeri Landly |

Tapas aften på terassen

Hvad gider man egentlig spise i denne varme? Ja ikke de helt store og voldsomme måltider. Jeg havde inviteret mine fantastiske svigerforældre på aftensmad – vi skulle sidde ude på terrassen og hygge, snakke og spise lidt god mad. Hvad er mere velegnet end tapas? Små lækre retter, der komplimenterer hinanden og smager lækkert sammen med en masse forskelligt lækkert tilbehør. At jeg så aldrig før har prøvet at lave tapas – ja det er jo bare en lille udfordring.

Svigermor sidder bænket – klar til at de sidste lækkerier kommer af grillen.

Jeg gik i gang dagen før, da alle småretterne jo tager lidt tid at tilberede, så ørredmoussen stod i køleskabet til dagen efter. Jeg lavede små krustader med ørredmousse.

Jeg lavede lækre grillede asparges omviklet med lækker hjemmelavet bacon. Små minitoast med hjemmerøget mørbrad, tomatpesto og spansk ost med rosmarin var lækre små hapsere.

Af små lune retter lavede jeg grillede marinerede tigerrejer og små dybstegte kyllingestykker med honning-djion sauce og grillede hvidløgsbrød.

Det hele blev skyllet ned med kølig spansk hvidvin og efterfølgende en fyldig rødvin. Til slut…. ja så skulle man da lige have en lille dessert, så gæsterne fik den lækre jordbærdessert, som jeg skrev om forleden dag. Og så var der vist heller ikke nogen, der kunne spise mere.

Det bedste var, at svigerfar, der i forhold til mad er en mand af få ord, som det sidste da de kørte, stak hovedet ud af bilen og så, at det virkelig havde været lækker mad. Så er det med et smil, man vinker farvel til sine gæster.

Udgivet i Køkkenet |

Give Away hos Linda

Jeg læser ofte hos andre bloggere, det virkelig inspirerende og meget fornøjelig læsning, ofte har man jo de samme udfordringer. I dag har jeg være forbi Lindas Hagedrømmer, hun er rundet 10.000 besøgende, hvilket hun fejrer ved at bortlodde forskellige havebøger. Kig forbi hendes blog og være med i denne Give Away.

Udgivet i Haven |

En himmerrigs mundfuld.

I dag høstede jeg de første 9 jordbær fra vores egne jordbærplanter. 9 er jo ikke ligefrem mange, så det blev til en hurtig snack for Thomas og jeg. I foråret satte jeg 12 jordbærplanter af arten Polka i vores lille bitte køkkenhave.

Som i nok kan se er der tale om meget intensiv drift. Når man kigger sig omkring i vores have, at det hele nemt at overskue, for vi har en meget lille have – derfor her jeg rigtig mange krukker, så er det nemmere at have lidt forskelligt. Nå tilbage til jordbærene – for de 9 jordbær gav altså lyst til mange flere. Så da den aller hedeste middagssol var væk begav jeg mig ud på en gang selvpluk. Kan man være mere heldig, når inden for ganske få kilometer ligger økologisk selvpluk til kun 25 pr. kilo?

Jeg hjembragte 3,5 kilo lækre fine jordbær.

De fleste røg i fryseren – for godt nok er vi rigtig glade for jordbær, meeen der er også grænser for hvor mange bær 2 mennesker kan sætte til livs. Kærestens favorit med jordbær er slet ret masser af fløde, det er ikke lige min kop te- så i dag skulle jeg finde på en ny ide, som i her får glæden af.

Det blev inspireret af en opskrift fundet nettet, når jeg skriver inspireret er det fordi, jeg ikke har evnen til at følge en opskrift til punkt og prikke – jeg skal altid lige prøve en lille ekstra detalje. Jeg har rigtig mange kogebøger, og de er stort set alle læst flere gange, men sjældent rigtig fulgt. Dagens dessert blev – Marineret jordbær med chokolade mascarponecreme. En cirka opskrift kommer her.

Marineret jordbær med chokolade mascarponecreme

500 g jordbær
2 spsk rørsukker
lidt rigtig god lagret balsamico
250 mascarpone
75 g 70 % chokolade
evt. lidt cointreau

Jordbærene halveres og drysser med sukker og balsamico – marineret min. 30, og ikke for længe for så “brænder” bærrene sammen. Mascarpone røres lind. Chokoladen smeltes og afkøles let. Mascarpone og chokolade røres sammen – tilsætte evt. et skvæt cointreau til mascarponecremen. Der er klar til servering

Jeg anrettede fint på tallerkner.

Det var en fantastisk måde at få jordbær på – både sukker og balsamico fremhæver en intens jordbærsmag – mums.

Rigtig god aften.

Udgivet i Køkkenet |

Efter regnen…

I vores have er der ganske få ting tilbage fra før vi overtog huset. Min kæreste havde før jeg flyttede ind ikke bekymret sig så meget om den 100 år gamle have. Da jeg så endelig flyttede ind, ja så flyttede mange af de gamle træer ud. Vores grund er ganske lille – kun 378 kvm., men alligevel var den fyldt til bristepunktet med store buske, flere store frugttræer, bambus i lange baner og selvfølgelig en masse ukrudt. Alt dette er der tyndet meget kraftigt ud i, men specielt en ting har en særlig plads. Den store gamle slyngrose, som i år blomstrer smukkere end nogensinde – duft er der ikke meget af, men blomster i massevis.

Sammen med rosen – som jeg i øvrigt ikke kender navnet på – står der blandt andet krukker med petunia i flere varianter, hortensia og min ynglingsrose Rhapsody in blue.

Slyngrosen tæt på – som I kan se, er der sygdom i bladene, næste år vil jeg være klogere og sprøjte langt tidligere, end jeg gjorde i år. Jeg vil så gerne have et flot mørkegrønt løv.

Jeg har i år forspiret en del forskellige planter herunder en masse sommerblomster, men også en del grønsager. Frøene har jeg købt i Sverige hos Impecta – stort udvalg, gode priser, god service og lækre frø, det bliver vel ikke meget bedre. Herunder kan I se flere af de fine sommerblomster jeg selv har forspiret.

De 2 petunia – Sophistica lime color med de store 2 farvede blomsterhoveder og hængepetuniaen Fantasy crystal red – klæder hinanden rigtig godt.

Jeg har også forspiret Flittiglise, som matcher de smukke petuniaer.

På denne afstand er de svære at bedømme, men jeg vil sige, at jeg ikke selv kan se den store forskel, også selvom jeg går tæt på.

Som altid billeder er taknemmelige – og jeg synes faktisk jeg generelt har været rigtig heldig med de indkøb jeg har gjort i Sverige via nettet. Det kan varmt anbefales til andre.

Rigtig god aften til jer alle, jeg håber, I ligesom jeg nyder den smule regn der er kommet – her var vores beskedne græsplæne i hvert fald meget taknemmelig for de dyrebare dråber.

Udgivet i Haven |

Pæoner så langt øjet rækker.

Her til morgen skrev jeg til Karin og Niels fra Pæoneksperten, jeg ville meget gerne, hvis jeg måtte kigge forbi i deres smukke have i Tingerup. Ganske kort tid efter fik jeg svar – jeg var velkommen til at dukke op… og endda allerede i dag. Så mens Thomas bryggede øl tog jeg et smut til Tingerup for at se på fantastisk smukke pæoner.

Jeg blev modtaget af et skilt – vi er i haven. Jeg listede lidt rundt og fandt vej igennem en smuk have, først en masse Rhododendron rundt om huset (ca. 160 oplyste Karin), dernæst kom Rosenhaven omkranset af hække og høje portaler. Herunder med et fint view gennem en af rosenbuerne udover det rislende bassin.

Herefter kom man ud gennem en portal, ud i haven med alle pæonerne – hold da, det var et overvældende syn, der mødte mig. Straks blev jeg modtaget af Karin, som fortalte lidt om haven. Selve pæonhaven er 4 år gammel og stadig under udvikling. Der var store flotte bede med mange flere arter end jeg nogensinde før har set – smukt syn, som du kan se i glimt herunder.

Der er pæoner så langt øjet nærmest rækker. Herunder kan du se flere smukke og for mig lidt mere specielle eksemplar som jeg bare måtte forevige (Klik evt. på de små billeder, så du kan se dem i store størrelse).

Jeg blev forelsket i flere af de fantastiske pæoner – blandt andet den herunder som springer ud som helt ferskenfarvet og længere henne i blomstringen bliver sart lysegul.

Længere henne i blomstringen….

Jeg var så heldig at Karin tog sig tid til at fortælle sådan en novice som mig lidt om pæoner. Blandt andet fortalte hun om Itohhybrider, som er en krydsning mellem pæoner og træpæoner. Mange af disse lidt mere sjældne pæoner købes hjem fra USA – enkelte koster anseelige summer. De findes i nogle skønne farvekombinationer – specielt de helt sart gule synes jeg er helt fantastisk.

Sådan en skal vist flytte ind herhjemme hos mig. Et besøg hos så passionerede haveelskere har åbnet en hel ny verden for mig – og mit eget lille frimærke genovervejes kraftigt.

Jeg slutter af med et smukt billede af rosenportalen indtil Irishaven. Karin og Niels havde flere steder blandt andet benyttet sig af at plante storkenæb under og i mellem både pæoner og roser – virkelig en smuk kombination.

Jeg siger hermed tak til Karin og Niels for den store gæstfrihed og en dejlig oplevelse.

Udgivet i Haven |

De hvide vidundere…..

Jeg har i aften lige været ude og snuppe et par billeder et par af de hvide vidundere – på billederne nedenfor kan du se, hvor smukt det tager sig ud.

Den smukke hvide pæon med de udfyldt blomsterhoveder. Nederst en fin knop på spring.

I samme bed har jeg den høje almindelige Digitalis, der i år er både hvid, cremegul og lyserød.

Til slut vil jeg lige vise en af mine smukke Petunia frem – Lemon Drop er den yndigste hængepetunia jeg længe har haft.

Der kommer flere lækre hvide blomster i løbet af sommeren….

Udgivet i Haven |

Et besøg i Jette Frölichs vidunderlige have.

Jeg har i dag mødt det mest inspirerende og levende menneske længe…..

Jeg har været på havevandring i designeren Jette Frölichs have. Herover var vi så heldige at få lov til at kigge ind i hendes tegnestue – et meget kreativt univers.

Det hele startede med en varm velkomst – man følte sig virkelig velkommen. Vi var ca. 30 personer som nød godt af alle Jette Frölichs talestrøm og gæstfrihed – der blandt andet fortalte om havens tilblivelse. Tænk at hendes have kun er 12 år gammel – og under stadig udvikling.

Jeg skød selvfølgelig en masse billeder i haven, dem skal I da lige have lov til at nyde.

Mange af roserne stod i fuld flor i den smukke rosenhave – der var en duft uden lige. I haven var der primært historiske roser. Under roserne var der et bunddække af forskellige Geranier – blandet Blodrød storkenæb som herunder….

… og Engstorkenæb.

I Jette Frölichs have er der et meget misundelsesværdigt væksthus (kalder hun det selv) – det er opvarmet og virkelig smukt, samtid med anvendelsen som væksthus har det også funktion som spisestue. Sikke et skønt sted at spise.

Væksthuset set ned fra “den vilde have”.

Væksthuset passer perfekt ind i haven og er i øvrigt meget kraftigt inspireret af Kongens vinhus på Sofiero i Helsingborg.

Jeg kunne have vist mange flere billeder, men jeg vil slutte af med at vise et billede af det yndige Thehus, som ligger i den del af haven, der stadig er under udvikling – og allerede godt på vej.

Stor tak til Jette Frölich for en meget positiv og inspirerende stund – og en stor tak til Claus Dalby for at gøre opmærksom på denne mulighed – det var en himmerigs mundfuld for en haveelsker.

Udgivet i Haven |