Villa Landly

Der er frygtelig travlt for tiden – egentlig ikke kun med haven, men også med en masse personlige gøremål…. men men men, nu skal der altså være tid til et lille indlæg her på bloggen. Dagens billeder er helt dugfriske og er taget med min mobiltelefon – derfor for en gangs skyld ikke tip top kvalitet, men den var lige ved hånden da jeg en tur i haven her til aften med vandkanden.

Jeg synes i skal se et billede af den smukke engelske rose Winchester cathedral – den er virkelig smuk. Den står i sin krukke lige ved siden af terrassen, duften er svag, men skønheden stor.

I baggrunden kan du se den første Dahlia i blomst – Snowball, den har fine små hovedet. Ved siden af Winchester cathedral står en anden rose, som endnu ikke er i blomst slyngrosen White nights. Under White nights står denne fine hvide kløver, som jeg ikke kender navnet på (en aflægger fra en haveven). Nogen der kender navnet?

For at fortsætte i det hvide, så vil jeg vise jer en knap kær ven, som jeg lærer at leve med.

Svalderkål – elsket og nok mest hadet af mange. Jeg har igennem flere år kæmpet som en gal for at holde den nede, det har virkelig været en udfordring. Jeg har vundet kampen i det meste af haven, men i den 100 år gamle hæk, ja – der har jeg ikke stor succes. I år har vi sluttet fred skvalderkålen og jeg, den må være i hækken, mens jeg har fået haven. Egentlig ser den faktisk helt sød ud, men de fine lette skærme. Lad stridsøksen falde….

Her i huset tager vi altså Claus Dalbys ord om at skrue planterne ned helt bogstavligt. Kattenes nye kæmpe kradsetræ – det gamle takstræ skulle forskønnes, for hvem udover kattene falder for 4 tilfældige stammer, der stikker op af jorden.

Sådan ser det ud, når Capone indtager toppen, når det går vildest for sig kaster begge katte sig rundt i træet og leger – det kan man da ikke stå for. Så efter kreativ tænkning, gik arbejdet i gang.

I første omgang var det jo særdeles nærliggende at plante klematis, der kunne slynge sig i stammerne. Til formålet blev der straks indkøbt 3 stk. klematis – 2 stk. Rouge Cardinal og 1 stk. Star of India. Farverne på planterne er valgt, så det matcher det røde bed, som er i forgrunden.

Rouge Cardinal

Star of India

Da vi skulle sætte de skønne planter, var vi lidt på den – for hvordan graver man et dybt hul, når der er mange gamle rødder. Løsningen blev, at Thomas fandt pæleboret frem – så planterne er helt bogstavligt skruet ned.  For at skygge for de bare klematisstængler har jeg købt forskellige Hosta, som også gerne skulle vinde kampen mod skvalderkålen. Klematisen skulle gerne have lidt at slynge sig i – her kommer den kreative tænkning på banen, for det skulle gerne se organisk og naturligt ud. Jeg fik fat i nogle gamle vinstokke, som jeg har skruet fast på stammerne – jeg vil gerne have flere vinstokke, men på billedet ser i en god start.

Blomsterne er allerede på vej, så jeg kan allerede dufte succesen.

Du undrer dig sikkert over, hvorfor søren jeg ikke har været så meget på banen det sidste stykke tid. Som alle andre har jeg travlt i have, men det er et af de mere hårde projekter, der har taget min tid. Et gammelt skur står for udskiftning plus foran drivhuset skal der laves terrasse – men først skal der laves plads til tingene fra det gamle skur. Egentlig burde det være et snuptag – for vi har valgt et samlesæt, fordi det er nemt og ikke mindste fordi udseendet er let og enkelt, det passer godt til vores lille have. Lad arbejdet begynde….

For at forstærke skuret og give stabilitet valgte vi at lægge et lag fliser under hele skuret som fundament. Herpå tog skuret form – gulvet blev sømmet på.

Herefter gik det strygende, solen strålede fra en skyfri himmel  – så siderne blev hurtigt rejst. De faldt nærmest på plads. Her er Thomas i fuld gang.

Det var egentlig først da alle stumper var faldet på plads, det store arbejde begyndt. For hvert enkelt bræt er håndsømmet. Med Thomas evne for perfektionisme blev alt målt på kryds og tværs – for der efter at blive sømmet. Faktisk lavede vi et overslag – det blev til et sted mellem 1200-1300 søm. Pyha. Thomas stod for delen med sømmene. Derefter blev det min tur – for nu skal der jo males. Som sagt så gjort, det tog faktisk sin tid 4 dage i alt, men her er resultatet.

Fint nyt skur – og det gamle er nu på retur, der mangler bare lidt fliser foran, de kommer samtid med en anden terrasse i haven, som er på vej. Nu kan der igen blive lidt ekstra tid i blogland.

så smuk, det næsten er ubeskriveligt. Den 31. maj stod jeg rigtig tidligt op – så tidligt at det var nat. Jeg havde givet min mor og far en oplevelsesgave i kombineret mors- og farsdagsgave. Turen skulle gå til Hune for et se det smukke univers Anne Just skabte. Oplevelsesgaven opfandt jeg sidste år, hvor vi var på Sofiero. Gaven inkluderer hele dagen entre’, madkurv, kaffe i haven – alt, for de “gamle” skal jo forkæles. Det er virkelig en dejlig måde at være sammen på – så hermed er ideen givet videre.

Turen til Hune gik hurtigt, jo tættere vi på kom Hune, jo mere sorte blev skyerne. Da vi landede i Hune var der tætte skyer, men kun få dråber faldt, mens vi sad og indtog frokosten – inden vi skulle indtage haven.

Da vi trådte ind i haven, blev vi mødt af den gule have. Skøn velkomst at få – den gule have er virkelig harmonisk. Der er arbejdet meget med løvet, som spiller flot op til blomsterne i haverummet. I midten af springvandet ses en af Anne Justs mange kreationer.Billetten blev købt, så var vi klar til at indtage haven. Med oversigt over haven i hånden, og uovertrufne instrukser gik vi i gang med at udforske haven. I får lige et billede af kortet – for selv det er ren æstetik.

Inde i nordhaven faldt vi for frodigheden og det lange spejlbassin, når I ikke får det at se, er det fordi, det stod med afblomstrede tulipaner langs siderne. I stedet får i den smukke Akelejfrøstjerne at se, den beskriver egentlig Nordhavens indtryk meget godt – tilfældig skønhed.

sydhaven gav indtryk af en Sunkengarden, da haverummet niveaumæssigt ligger under værkstedet og omkranses af skåninger. Der var meget intimt og romantisk – fyldt med masser af forglemmigej i blå, hvid og rosa. Sydhaven er også præget af det fantastiske rosentårn, der står midt i haven.

Indgangen til sydhaven fra haven for an huset. Indgangspartiet indkranser Sydhaven med et smukt og meget overdådigt hjerte.

Op mod huset løber det smukkeste bassin med vand – formen er fantastisk svungen. For enden op mod huset ses andehuset med sit tempellignende udtryk. I Anne Justs have er der en del vandbassiner – de er med til at skabe en helt unik ro og klart understøtte magien i haven.

Annes smukke krukker er at finde alle steder i haven. Her ses en skøn komposition af prydløg og kombineret med en smuk blå-grøn krukke.

I Palet haven er der fuld knald på farverne; knaldgule engblomme, forskellige Geranium phaeum, Euphorbia helt orange i toppen – det kan man da kun blive glad af. Anne sikrede, at palethaven har sit helt eget unikke udtryk, der bestemt understreges af det helt fantastiske havebord.

En fantastisk dag blev afsluttet af med en besøg i Eriks have, hvor der blev indtaget kaffe og hjemmebagt kringle i drivhuset. Dejlig afslappet atmosfære, godt hjemmebag og fantastisk service.

Til slut skal i da lige se et billede af dem som hele dagen drejede sig om – min mor og far.

Jeg tog som I kan se rigtig mange billeder, for mødet med Anne Justs have var helt fantastisk. Det var mit første besøg i Haven i Hune, men jeg har allerede aftalt med mine forældre, at vi bestemt skal afsted på en tur mere i år. At være gæst i denne skønne have er virkelig en nydelse, haven i sig selv er vidunderlig, men sødere personale tror jeg simpelthen ikke findes – man følte sig hurtig hjemme. Jeg har mange flere inputs og gode ideer, som i skal se – hvem vil være foruden billeder fra Griseslottet? Derfor kommer der flere indlæg fra Haven i Hune. Rigtig dejlig weekend i blogland.

Jeg hoppede med på bølgen, da Claus Dalby ledte os i fordærv med violette og hvide klokkeranker. Planterne startede deres liv indenfor i vindueskarmen – da det blev tid flyttede de selvfølgelig ud i drivhuset. De var efterhånden blevet rigtig lange – men jeg manglede plantestativer. Jeg havde her i blogland set nogle eksempler på plantestativer i rionet – sådan noget i den stil ville jeg gerne have. Thomas gik i gang og har håndbukket 2 7-kantede stativer plus et firkantet. Lige som jeg havde tænkt mig  dem – glæder mig til at se dem dækket af skønne klokkeranker i violet og hvid. Krukken du kan se, henter jeg i store mænger i IKEA til 39,-, den er et godt supplement til de lidt dyrere rødlerskrukker. Den her er helt ny, de bliver fine med patina.

I bunden kan du se de små violette klokkeranker – ved siden er der et lille kig til en kæmpe Verbena på vej, en smuk lilla Akeleje og knopperne af Rhapsody in Blue. Rhapsody in Blue har vist den første smukke og velduftende blomst, den skal i lige se – omend det ikke er det mest fantastiske billede (blomst sidder godt beskyttet).

I krukkebedet i de lilla og rødlige farver er der en masse på vej blandt andet den storblomstede rose Nostalgie, Superbenaen ‘Burgundy’ og en dobbelt petunia ‘Lavender’ – flere lækkerier er på vej. Jeg glæder mig til at vise jer hele det lilla krukkebed senere på sæsonen.

God søndag til alle i blogland.

Den jeg i weekenden var på Ledreborg slot til livsstilsmesse, var jeg et smut forbi pæonbedet. Jeg lovede at vende tilbage med et indlæg med smukke billeder. Pæonbedet på Ledreborg slot vedligeholdes af medlemmer fra det Danske pæonselskab – og flot er det. Der er pæoner i massevis, og heldigvis gennemløbes bedet er en del tværgående stier, så man kan komme helt tæt på. Lige nu er det primært træpæonerne der blomstrer.

Min helt egen favoritfarve til pæoner er gul – jeg er virkelig forelsket. Derfor bliver det første billede i skal selvfølgelig af den gule skønhed. På billedet ses Garden Treasure, som er en Itoh-hybrid. Den vandt i øvrigt titlen som Året pæon 2010 hos Dansk Pæonselskab. Den står øverst på min pæonønskeseddel.

De efterfølgende kender jeg ikke navnet på, men smukke er de.

Det var ikke kun mig, der ikke kunne modstå fristelsen – nogen havde endda en helt anderledes opfattelse af begrebet: “nok se, ikke røre”. Denne Skarabæ kan vist uden tvivl siges at have forlystet sig i pollen, den nærmest vaklede af sted.

Der er meget i vente de kommende uger i pæonbedet på Ledreborg slot – jeg skal i hvert fald af sted igen, for det er helt uimodståeligt smuk. Jeg vil lige slutte af med at vise, hvad der står på spring – måske du ligesom jeg bliver fristet.

Det har været en travl weekend i bededagsferien – skønt besøg fra Jylland, besøg på Nivaagaard, en familiefødselsdag og så lige et smut på Ledreborg. Ledreborg, ja det skal i lang og længe se, for det var en dejlig oplevelse. Ledreborg ligger ikke langt fra vores lille frimærke, så livsstilmessen er selvfølgelig et must.

Jeg vil først lige vise jer et syn set fra parken – for Ledreborg er en rigtig smuk park, der sagtens kan besøges uden for sæsonen, mon ikke man lige skal et smut forbi i løbet af de næste par uger.

Jeg havde timet det perfekt. Søndag var en dejlig dag – sol og godt nok en del blæst, men perfekt vejr til messe. Der var mange stande med væld af tilbud, der blev solgt alt fra neglelak til springvand – det er da alsidigt. Tilbage til springvand for Annette fra Eventyrhaver havde sammen med Solhøj Planter en smuk stand, hvor det var muligt at se de skønne springvand in natura.

Jeg blev også ret forelsket i tanken om at lave pilehegn i haven – eller i hvert fald i min næste have, som helt sikkert skal være lidt større. Disse pilehegn kunne laves på stedet eller leveres som hele sektioner, alt afhængig af, hvad de skal bruges til. Jeg synes virkelig de er smukke, fordi de så fint falder i et med naturen. Hegnene bygges op af 2 til 3 års grene af en vis tykkelse.

Standen var også et arbejdende værksted, hvor forskellige plantestativer og smukke kurve blev fremstillet.

Lige et stemningsbillede fra messen.

Der var flere arbejdende værksteder.

Der var bunker af stativer – faktisk så mange, så jeg aldrig nåede at finde en favorit.

Jeg har selvfølgelig snuppet et væld af billeder, men det bliver vist en kende kedeligt uden en historie knyttet op til dem. Historien for min dag på Ledreborg var, at jeg fandt så megen inspiration, så jeg har nok til mange haver. Pudsigt når jeg ser billederne bag efter, jeg blev simpelthen draget mod de steder, hvor der blev arbejdet. Det er lidt fascinerende, at se mennesker, der elsker deres håndværk, arbejde. Jeg blev så opslugt, meeen… der var nu tid til at købe lidt lækkerier. Jeg kigger stadig på den mest fantastiske buket med mørke purpurfarvede pæoner og jeg nyder at kaste min GardenGirl Softshell over skuldrene – den var årets kup på messen (halv pris). Jeg var selvfølgelig også forbi pæonbedet – det kommer i næste indlæg. En tæt pakket men helt igennem fantastisk bededagsferie.

I går lørdag var jeg på udflugt med Haveselskabet til Nivaagaards Rhododendronpark. Parken ejes og forvaltes af den Hageske stiftelse efter den oprindelig ejer og iværksætter Johannes Hage. Johannes Hage gjorde en stor indsats for sin samtid, han understøttede og udviklede arbejdet med psykisk syge – i dag er han nok mest kendt for at have givet kickstartet til Nivaagaards malerisamling.

Han er også manden bag det smukke hovedhus, der ligger idyllisk med søen i forgrunden. Alle søer i parken er i øvrigt i sin tid håndgravet i perioder, hvor der ikke var den store arbejdsbyrde i jordbruget. Det siges dog, at huset er af lidet arkitektonisk værdi – for mit øje er det dog en fryd.

Arbejdet med at bygge den store park op startede omkring 1901, hvor et stort anlæg blev tegnet. I dag er det dog af flere omgange lavet om til en Rhododendronpark. Senest har den Hageske Stiftelse i samarbejde med gartner Svend Hansen fra 2007 og frem anlagt flere store nye bede i parken. Mange af de gamle store Rhododendron er heldigvis bevaret.

Det giver rigtig mange lange og dybe kig, hvor øjet drages af lange gange, der fører til det ene fantastiske motiv efter det andet. For enden af denne gang var dette fantastisk view.

De smukke gule Azalea spejler sig i søen – den skønhed er næsten umulig at gengive på et billede. Måske det er fordi, man ikke på billedet kan mærke den skønne duft. Den gule Azalea havde en virkelig skøn duft – og så er den vidunderlig med sine lange graciøse støvdragere. Så lige her….

Parken bød på den ene smukke Rhododendron efter den anden – I får lige et par bidder.

Der var mange forskellige Rhododendron, nogle var mere specielle end andre. Den her havde et helt specielt løv. Det fleste planter sætter meget lyse skud, for at hindre ubudent gæstebud i at spise det nye løv. Den her er en undtagelse, da de nye skud var helt mørke, mørkere end resten af planten – pudsigt. Jeg kunne heller ikke stå for de fine sarte blomster, der var svagt lysegule.

Forskellen kan du meget tydelig se her, hvor den kæmpestore Rhododendron herunder står med helt lyse friske skud – modsat billedet herover.

Som I sikkert kan fornemme, så havde jeg en rigtig dejlig eftermiddag – jeg kan kun anbefale, at I smutter forbi Nivaagaard Park. Skal det være i år – skal det være i løbet af de næste par uger. Nogle af disse billeder er skudt i den private del af parken, da vi var så heldige også at se den del. I dag vil jeg smutte på Ledreborg til Livsstilmesse – foråret er en travl tid, men fantastisk tid.

I weekenden var jeg til repræsentantskabsmøde i Haveselskabet, hvor haveentusiaster var mødt op fra nær og fjern fra hele Danmark. Jeg må tilstå, at sølvrævlooket var særdeles fremherskende, men ta’ ikke fejl – mere inspirerende og engagerede kan mennesker umuligt blive. Der var en stor fornøjelse at møde så mange med samme interesse – viljen til at del med hinanden var enorm. Nu var det hele jo ikke bare ren hygge, der var også en del formalia, som skulle tages hånd om. Blandet var der valg til hovedbestyrelsen, hvor et par yngre hoveder gjorde sit indtog – skønt, lige det der er brug for. Plus en masse praktisk gøremål, men der var rig mulighed til erfaringsudveksling både om bestyrelsesarbejde og haven. Selvom de mange mennesker var inspirerende at være sammen med, så ville billederne måske ikke være så interessante, men jeg fandt alligevel lidt, som i måske vil nyde.

Kursusstedet havde en helt fantastisk atriumgård, der absolut var et skønt sted at snuppe en lille pause og lidt frisk luft. Hele gården var fyldt med disse smukke opstammede Guldregn, der alle stod med de smukkeste blomsterklaser, man kan forestille sig. Jeg nød hver en lille pause lige så meget som det inspirerende selskab.

Kursusstedet lå et stenkast fra Hindsgavl Slot, så på vej hjem slog et lille smut forbi Slottet og nåede en lille bid af haven inden regnen for alvor kom. Slottet har en 20.000 kvm. stor køkkenhave, et kæmpe park der alt i alt er ca. 165 hektar. Vi startede med køkkenhaven, som var et imponerende syn af krydderurter, grønsager, bær og frugttræer.

Et kig til et af de store krydderurtebede, hvor den myldrede frem med skønne duftende urter. Køkkenhaven er krydret med skiftende belægninger og en stor pergola støttet af rækker af buksbom.

Jeg vil slutte af med et billede af prydløg, som også var at finde i køkkenhaven. De er skønne, stod og svajede let i vinden – et fantastisk motiv var de.

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har været på Hindsgavl Slot, næste gang skal der være lidt mere tid til at nyde parken – måske man også kunne ønske at solstrålen varede hele dagen. Hvis du har lyst til at se Hindsgavl Slot, så finder du det i Middelfart – og du kan lure lidt her.