Villa Landly

Da vi efter 14 skønne dage på Læsø kom hjem, gik jeg straks i drivhuset. Hvordan var det mon gået med alle mine små “børn”. Jeg ved godt det lyder fjollet, men jeg var lige ved at tude, for alle – jeg mener ALLE tomater, de fleste chili og stort set alle små blomster var døde. Tilbage står jeg nu med en håndfuld chili – øv. Hvad pokker gør man så, når man jo gerne selv vil være bare med i lidt af opvæksten? Jeg gik ind på Odenia og bestilte småplanter til mine krukker, det blev til; Helicrysum Rondello, Helicrysum silver, Superbena burgundy, Petuniaen Double lavender, minipetuniaen Superbel Apricot Punch og petuniaen Veranda yellow – plus en krukkemix med Chokoladeblomst og 2 forskellige Ipomoea.

Jeg glæder mig til at se et væld af Superbena blomster i mine krukker sammen med den skønne duft og det smukke syn af chokoladeblomsten – Cosmos atrosanguineus.

Skulle du også have lyst til at prøve Odenia, så skulle jeg måske lige knytte et par ord til. De valgte planter sælges i 6 stk. pakker, hvor de små planter er pakket forsvarligt ind. Der gik ikke mange dage fra min bestilling til de fine små æsker kom med posten.

Som du kan se, er det virkelig en professionel emballage, hvor ingen planter havde lidt overlast under nedpakningen. Alt var fint og stadig let fugtigt. Lige til at putte i ny frisk jord – som sagt så gjort.

Planterne er en god kvalitet – tætte og med et godt rodnet. Når jeg tænker på alternativet, som er ingen planter, ja…. så glæder det mig at se de små planter vokse sig til i drivhuset. Snart kan jeg plante flotte – næsten hjemmedyrkede planter ud i krukkerne på trods af katastrofen.

Jeg bestilt for 1 1/2 uge siden roser hos David Austin i England, når man bestiller direkte, ja så kan der vælges blandt hele sortimentet. Jeg har fra andre hørt, at der kan gå ret lang tid, inden planterne dukker op. Derfor blev jeg ret forundret, da mine roser landede efter 6 dage.

Fine barrodsplanter – 8 stk, 5 til svigermor og 3 til mig. Alle er de blevet pottet op i rosenjord – Crocus Rose, The Pilgrim og Charles Darwin, alle er de i fine gule nuancer. Nu er det bare spændende om der kommer liv i dem alle.

I starten af sæsonen fik jeg foræret 2 store Rhododendron, da haven ikke er så stor, ja – så bor alle mine Rhododendron i Sverige. De 2 fine eksemplar står og venter på en tur til Sverige, men derfor kan man jo sagtens blomstre og forskønne haven i mens.

Den smukke sarte Flava er virkelig en skønhed, den er fyldt med store lysegule blomster i massevis. Jeg glæder mig til at komme til Sverige og give Flava dens endelig placering.

I weekenden var jeg til plantemarked i Køge – egentlig i min egenskab af bestyrelsesmedlem i Havens Roskilde-Køge afdeling. Vi havde sammen med Det grønne hus i Køge et stort plantetorv med besøg af flere større speciel planteskoler – bla. Staudefeen og Pæoneksperten. Sammen med Havens stand, var flere af Havens medlemmer mødt op med salg af planter – alt fra små tomatplanter til træpæoner og duft geranier. Udover at bemande Havens stand, ja så var der selvfølgelig tid til at kigge sig omkring. Lidt godbidder skulle da også med hjem.

Du tænker sikkert, er det ikke bare en vibeæg – jo, men en lidt særlig slags. Det er en Fritilaria pyrenaica – en lækker chokoladebrun sag, der er limegrøn indvendigt. Billedet gør ikke helt den fine skønhed ikke helt kommer til sin ret – for den er virkelig skøn. Den skulle være utroligt villig til at sprede sig – og være nem at have med at gøre, også er den vild med halvskygge. Den er nu flyttet ind i mit nye røde bed sammen med en smuk violfrøstjerne, en blodrød storkenæb og en særlig phlox – altsammen købt hos Staudefeen i lørdags.

Jeg har længe ledt efter duftgeranien Madam’ Nonin – jeg købte den for et par år siden, da jeg var på besøg i paradehuset ved Gisselfeld slot. Den overlevede ikke forrige vinter. Jeg var heldig – i lørdags, der var hele 2 stande under Havens pavilloner, der havde duftgeranier. 4 fine små planter måtte med hjem – den ene var en Madam’ Nonin.

Jeg har lånt billedet, for Madam’ Nonin er stadig ganske lille, men hun skal nok blive stor og flot.

Mette

Jeg ved godt, at taks er enormt trendy – jeg går mod strømmen og afskaffer taks her i haven. Da jeg flyttede ind for snart 10 år siden herskede det darwinstiske tema. Vores grund er samlet set 374 kvm, ikke meget når der både skal være plads til hus, terrasse, indkørsel og selvfølgelig have – det betyder at haven ikke er meget mere end 200 kvm. Ikke stort – men efterhånden en skøn plet. For at kommer frem til denne skønne plet har vi udryddet bunker af skvalderkål, fjernet 4 æbletræer, trukket 15 kvm bambus op, fældet 2 kæmpestore kirsebærtræer og fjernet et utal af store buske  – utroligt, hvad så lille en have kan indeholde. I dag er så dagen, hvor det sidste gamle træ er flyttet ud, den store gamle taks er blevet fældet.

Her er arbejdet allerede godt i gang – som du kan se knoklede Thomas hårdt for at skære træet ned uden af nedlægge alt for meget af det nye røde bed.

Nu sidder du sikkert og tænker, hvorfor søren skal det store gamle træ ned? Ja, det er der flere årsager til, det gik nok galt længe før vi overtog haven. Det gamle takstræ er aldrig rigtig blevet trimmet. Vi forsøgt for 5 år siden at trimme træet til – det havde bare ikke den ønskede effekt. Det er og bliver simpelthen for stort til vores lille have.

Her er Thomas og min nevø Marc i fuld gang med at lave dele af træet om til brænde. Kronen blev straks kørt væk, for den mængde affald fylder meget. Så op på traileren og afsted. Vi koncentrerede os om kronen i første omgang – resten af træet skal nemlig saves til brænde. Derfor stod dele af stammerne tilbage.

Der gik ikke mange sekunder før Coco og Capone indtog deres nye midlertidige kradsetræ. Endnu en dejlig dag i haven er gået.

Jeg elsker engelske duftende roser med store fyldte blomster – derfor var det også lidt trist, da Evelyn denne vinter gav op, hun var ellers i drivhuset hele vinteren. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – så bliver der plads til nyt.

Min svigermor ville gerne have hjælp til at finde et sted, hvor man kunne købe engelske roser – den del var vist den nemmeste. Derefter udleverede jeg David Austins fantastiske katalog fra i år – så blev det straks svært, for pludselig var der jo et væld at vælge i mellem. Måske du også kunne tænke dig det lækre katalog – som er gratis. Så klik her. Hun fik endelig valgt ud, og selvfølgelig har jeg bestilt for hende – inspireret af Annette fra Eventyrhaver – direkte hos David Austin i England.

Men men men…. når svigermor alligevel skulle bestille, så kunne vi jo ligeså godt dele portoen, så jeg hapsede lige et par skønheder eller 3 med. Jeg har længe drømt om den smukke slyngrose – The pilgrim. Fin sart gul med fantastisk flotte sorte fyldte hoveder – lige som jeg kan lide dem.

Til den gule del af haven, har jeg også drømt om den knap så store Charles Darwin – alene navnet vækker gode minder fra skoletiden. Han er til pas lille, så han skal stå foran  min terrasse, da man nemlig stadig kan kigge hen over ham.

Den sidste er også i den sarte gule skala – måske endda en smule abrikosfarvet. Det er også højdemæssigt en mindre rose, der skal overtage en krukke efter den smukke Evelyn. Det nye vidunder hedder Crocus rose.

Som du kan se, elsker jeg de fyldte roser – de er virkelig smukke. Og når jeg specielt godt kan lide de engelske roser, så er det fordi, de hele sæsonen byder på store flotte blomster – og med lidt gødning remonterer de villigt. Duften ikke er forglemme er skøn at blive mødt af, når man en tidlig sommermorgen tripper rundt ude på terrassen. Denne gang har jeg valgt at købe direkte fra England, da de selvfølgelig har hele sortimentet, plus de er når man køber en pæn sjat også er billigere.

Nu er der kun tilbage og vente, vente på at alle skønheder lander her i Havdrup – det er nok næsten den værste opgave.

Som tidligere nævnt er vi på Læsø – et feriemål, som jeg snart ikke kan huske hvor mange gange jeg har besøgt. Mine svigerforældre har et skønt lille og meget minimalistisk sommerhus på øen. Da jeg lærte Thomas og kende for mere end 10 år siden, bød det også på et møde med Læsø. Vi har efterhånden været her så mange gange, at det føles som at komme hjem. Når man kører fra borde fra Magrete Læsø, ja så rammer roen med det samme – den ro finder jeg ingen andre steder. Et hjem uden pligter, det er lille Læ – som huset hedder. Dagens absolut vigtigste gerning er at finde ud af, hvad menuen skal bestå af, hvilken strand man skal besøge eller om man måske lige skal nappe et time eller 2 i hængekøjen. Når det så er sagt, så er der hver gang nogle faste besøg, som simpelthen skal foretages – det har ikke været en tur på Læsø uden…..

Man kan simpelthen ikke tage til Læsø uden at besøg Thorsen Fisk, Juuls Gårdbutik, Uldstuen og Saltsyderiet – det er absolut minimum for et madøre, der er på evig jagt efter lækre råvarer. Det du skal trækkes med denne gang, er lidt omkring Saltsyderiet – som både har historie og lækkerier.

På billedet her over ser du færdige salt lige taget op af panden. Den er virkelig fristende lige at røre – det er så fint og rent. Måske jeg lige skulle give lidt forklaring omkring, hvordan det bliver til.

Helt tilbage i middelalderen producerede man salt, ved at inddampe høj salint vand. Nu har almindeligt saltvand kun en salinitet på 3 %, så det ville tage evigheder at inddampe. På Læsø er man så heldig, at grundvandet ved Rønnerne (øens sydlige strandenge, som oversvømmes af af havvand vinteren igennem) holder en saltkoncentration på omkring 12-16 %, der er velegnet til sydning af salt.

På Læsø genoptog man den middelalderlig produktion, da saltkoncentrationen i grundvandet igen steg (efter en lang periode på flere hundrede år, hvor saliniteten var for lav) i 1990’erne. Egentlig var det en kombination af forskning i gamle produktionsteknikker og en måde at skabe en turistattraktion. De oprindelige saltsydehytter, som i udgravninger findes i hundredvis på Rønnerne, blev genskabt ud fra udgravningerne. Nu er det gået hen og blevet en reel produktion af salt, der sælges i store mængder både ved saltsyderiet og mange andre steder i landet.

Hvordan gør man så….

Det høj saline grundvand suges gennem brønde op – pumpes op og hældes i kæmpe store pande. Under de store pander, er der bygget en ovn, hvor der konstant fyres mens vandet står og damper ind. Vandet udskiller saltkrystaller, når vandet fordamper. For at holde fordampningen oppe, er hytterne bygget, så vinden kan suse igennem hyttens sider, og derved føre den fugtige luft væk fra hytterne. Krystallerne viser sig som flager ovenpå vandet – de skovles op i kurve, hvor vandet kan løbe fra.

Gårsdagens produktion hældes i salttørreriet – og derefter på poser, og så er det lige klar til at spise. Det er vist den simple og hurtige forklaring på, hvordan den skønne hvide sne til mine æggemader opstår. Man kan selvfølgelig købe et væld af produkter på syderiet, men jeg køber det helt almindelige sydesalt, og laver selv lækre salte med masser af krydderurter, chili, citronskal – eller hvad jeg lige finder på. Sydesaltet er en af de godbidder, jeg bringer med mig hjem fra mit andet hjem – Læsø.

Arbejdet er i fuld gang, det røde bed er ved at tage form. Egentlig er det et eksisterende bed, som fuldstændig laves om og fordobles i størrelse. Hvorfor så lige lave det om, når der allerede er et bed, kunne man spørge sig selv? Jeg laver om, for at skabe en bedre plan i haven, plus lave symetri i haven – egentlig laver man vel kun haven om for at forskønne. Det er i hvert fald min tanke. Sådan et nyt bed kræver en masse målen og graven for at det bliver perfekt. Thomas har været så sød at give en hånd, han har virkelig styr på detaljen, så bedet er nu målet perfekt ud. Han har sågar været nede på alle 4 for, det skulle blive helt perfekt.

Jeg har gravet og gravet, for jorden skal være dejlig løs og uden ukrudt. Forrest i bedet ville jeg gerne have 2 små rundinger. Og hvordan laver man dem, Thomas hapsede låget til regnvandstønden – og vupti, den perfekt form. Der er i dag fyldt en masse jord på – så jorden er gennemgravet og efterhånden planteklar. Du synes måske bedet ser lidt lille ud – det måler ca. 3,5 x 1,8 plus minus de runde former. Et lille fint bed, der passer til vores have, som ikke er særlig stor. Grunden er alt i alt 375 kvm – ikke meget når der også skal være plads til et hus, forhave og en indkørslen. Så lidt men godt er valgsproget her i huset.

Nu er det ved at være tid til planterne. Jeg har indkøbt Rose de rescht, Echinacea purpurea ‘Magnus’, Monarda hybrida, mens jeg hos staudefeen har bestilt Phlox paniculata ‘Red Flame’, Geranium sanguineum ‘Elke’ og Thalictrum delavayi ‘Hewitt’s Double’.

Der bliver knald på farverne i det nye bed. Jeg leder stadig efter Cirsium rivulare ‘Antropurpureum’ – den høje smukke purpurfarvede tidsel. Derudover kommer der den smukke mørke lilje – Landini og et drys af valmuer rundt i bedet.

Det bliver spændende og se bedet, når blomsterne for alvor vælter frem. Jeg skal nok snuppe en masse billeder, så I kan se resultatet.